Annonce

Kort om sport
Mini-DM_ROG1.png
ROGs minipiger vandt både bronze og guld i TeamGym ved DM i Greve. Foto: Privat
Kort om sport Vi giver her et overblik over sporten i Rødovre fra den forgangne uge. Der er blandt andet nyt fra håndbold, volleyball og gymnastik.

Fodbold. BK Rødovre vandt weekendens kamp i serie 1 med 0-3 ude mod Tårnby FF. På lørdag kommer den nærmeste konkurrent CSC på besøg. BK Rødovre, der har lukket suverænt færrest mål ind i 15 kampe (14 mål), indtager fjerdepladsen mod CSCSs tredjeplads.
BK Rødovres damer, der i foråret spiller om oprykning til Danmarksserien, vandt i lørdags 3-0 over Amager FF på Espelundens kunstgræsbane. Holdet har fået seks point i de to første kampe. Der spilles i alt 10 kampe, og de tre ud af de seks bedste rykker op.

Håndbold. Rødovre Håndboldklub havde en indbringende weekend i sidste uge. Ved DM i GOG Arena i Gudme på Fyn vandt klubbens U14-piger sølv efter to sejre og ét nederlag. De senere Danmarksmestre fra Hellerup Idræts Klub (HIK) var det eneste hold, der kunne besejre Rødovre-pigerne.
Også RHs U10-piger hentede en medalje hjem. Ved de uofficielle Danmarksmesterskaber i Greve tabte holdet finalen efter omkamp med 13-12 til VRI fra Aarhus. I forrige uge vandt U10-pigerne i øvrigt Sjællandsmesterskabet.

Annonce

ida-marie_DM_RH_U14
Ida-Marie Dahl fra RHs U14-piger er kommet i klemme i forsvaret hos HIK (Hellerup)  i den første kamp ved DM. Foto: Kim Skipper Eriksen

DM2_RH_U10
RHs U10-piger fik sølv ved de uofficielle Danmarksskaber, der blev afholdt i Greve. Foto: Privat

Floorball. Der bliver floorball i topklasse, når Rødovre Stadionhal på søndag den 28. april lægger bane til en testlandskamp mellem Danmark og Belgien. Det er første gang nogensinde, at Rødovre er vært ved en floorballlandskamp. Med fra de nykårede danske mestre, Rødovre FC, er målmand Mike Trolle, backerne Jannik Trolle og Marko Krogsgaard samt forward Jacob Andersen.
Kampen begynder kl. 16, og det er den tidligere Rødovre-træner Kasper Sindt, der står i spidsen for det danske herrelandshold.

Volleyball. Fem drenge fra Rødovre har netop vundet Sjællandsmesterskabet i level 2 med deres hold fra BRH Volley. Drengene er i alderen 9 til 11 år, og eliminerede Vestsjælland i finalen efter en tæt og spændende fight. Rødovre-drengene er begyndte til volleyball efter at have deltaget i RS Volleys sommercamp og igennem Rødovre Kommunes ’Fritid for dig’-aktivitet.

SM guld level 2_BRH Volley
Fem Rødovre-drenge vandt SM-guld med deres hold fra BRH Volley. Fra  venstre: Joakim, Stefan, Sebastian, Rasmus og Jannick. Foto: Privat

Bowling. Bowlingklubben Center vandt i weekenden 1. division og vender dermed tilbage til landets bedste række. Holdet fik tilgang sidste sæson og har ligget i toppen af rækken hele sæsonen.  Et andet tophold i 1. division, BK Hook, som også er fra Rødovre, kom på andenpladsen, og var det eneste hold, der kunne true Center i oprykningskampen. Det sidste hold fra Rødovre i 1. division, BK Sisu, sluttede sæsonen på ottendepladsen. Det er klubbens dårligste placering nogensinde.

Center 2013_bowling
Bowlingsklubben Center vandt 1. division og vender tilbage til landets bedste række. Fra venstre: Tommy Erichsen, Kasper Henriksen, Danny Hvam, Tommy Christensen, Lars Persson, Stefan Jeppesen. Liggende: Jan Jensen. Foto: Privat

Bowling. I sidste weekend blev der afholdt Ungdoms-DM i Aalborg. BK Sisu-bowlere var på pletten og hev medaljer hjem til Rødovre. Charmaine Wrisberg vandt guld i både single og double i Junior pige, Martin Øager Pedersen vandt guld i single i Ynglinge drenge, Martin Øager og Mathias Holmen vandt sølv i double, mens Mikkel Malesa vandt guld i double i Junior drenge.

BK Sisu-bowlere_Mathias og Martin
Mathias Holmen og Martin Øager Pedersen vandt sølv i double ved Ungdoms-DM i Aalborg. Foto: Privat

Gymnastik. I forrige weekend deltog ROGs minihold ved Danmarksmesterskaberne i TeamGym i Greve, og der var på forhånd håb om medaljer. ROG Mini B leverede flotte resultater i rytme, bane og trampet, og præstationen rakte til en flot tredjeplads i deres pulje. Bronzemedaljen var fuldt fortjent.
For Mini A gik det endnu bedre, der havde alt at tabe, efter de blev etter i deres pulje ved DM-kvalifikationerne. Gymnasterne leverede ligeledes flotte resultater i rytme, bane og trampet. Da tavlen afslørede, at ROG Mini A var vindere af deres pulje, brød alle gymnaster, trænere og forældre ud i vild jubel.

Dans. Havdrup Dans har netop afholdt et meget flot og festligt afdansningsbal i Glostrup Hal som afslutning på en god vintersæson. Små som store var i aktion på danseguldet med alt fra regnvejrsdans over hiphop til lanciers. Mange af formationerne vandt sidste år Danmarksmesterskabet i konkurrence med landets andre danseskoler samlet i ’De Danske Danseskoler’. De skal med nye formationer forsvare DM i Pinsen i Brøndbyhallen.
Havdrup Dans danser dog videre indtil skolernes sommerferie. Det er nemlig muligt for skolens egne dansere at tage et 10-ugers forårskursus, men nye begynderdansere fra 2½ til 80 år er velkomne i alle danseformer.

Børnedisco formation på vej til DM 2013_Havdrup Dans
Et fint holdfoto af danserne fra Havdrup Dans ved afdansningsballet forleden. Foto: Privat

 

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top