Annonce


Klager over politiets afgørelse
irma-taarnet_01_230812_BP.jpg
Sagen om det famøse Irma-skilt er kommet et skidt nærmere en afslutning. Politiet vælger højst sandsynligt at sigte Coop for brud på byggelovgivningen, mens de ikke vælger at rejse sigtelse for hærværk. Rødovre Kommune har klaget over den sidste afgørelse. Foto: Arkiv
irma Politiet vil kun rejse sigtelse mod Coop for brud på byggelovgivningen, og ikke for hærværk. Det får nu Rødovre Kommune til at klage.

Klatrevæg, kunsthal eller diskotek. Det har ikke skortet på fantasifulde bud på en fremtid for Kaffetårnet på Korsdalsvej. Da den ikoniske bygning sidste år kom på alles læber, var det imidlertid ikke i forbindelse med en indvielse af den høje glasbygning. Snarer tvært- imod.
Coop Danmark valgte sidste år, at flytte Irmas hovedkontor fra Rødovre til Albertslund og det var i forbindelse med flytnin- gen, at Coop i juni måned sidste år, til Rødovre Kommunes store overraskelse, valgte at flå de fire store Irma-bogstaver ned fra Kaffetårnet.

Klager til statsadvokaten
Rødovre Kommune valgte at anmelde Coop for hærværk og brud på byggelovgivningen, og her, godt et år efter ‘attentatet’, nærmer politiet sig omsider en afgørelse i sagen.
Politiets senioranklager Peter Stæhr finder grundlag for en sigtelse mod Coop for brud på byggelovgivningen, men politiet vil ikke rejse sigtelse for det andet forhold, som omhandler hærværk. En beslutning der nu får Rødovre Kommune til at klage.
“Anklageren hos politiet vurderer, at der ikke vil kunne skabes det fornødne bevis for, at Coop har haft det fornødne forsæt til at begå hærværk mod kommunens ejendom, hvorved det bemærkes, at det er anklagemyndigheden, der i en straffesag har bevisbyrden,” lyder det i en skrivelse fra Rødovre Kommune.

Annonce

Fredelig løsning
Statsadvokaten skal nu behandle Rødovre Kommunes klage, og herefter vurdere om der skal rejses sigtelse mod Coop for hærværk. Under alle omstændigheder ønsker Coop en hurtig løsning, på det som informationsdirektør hos Coop, Jens Juul Nielsen, kalder ‘et lille problem’.
“Vi afventer sagen, men er bestemt indstillet på at finde en løsning så hurtigt som muligt,” siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top