Annonce

Gaderøveri ved børnehave
politi-motorcykel_190911_BP.jpg
Foto: Arkiv
politi En 24-årig mand blev tildelt slag og spark, da han i tirsdags fik frarøvet sin pung og mobiltelefon ved børnehuset Islemark.

En 24-årig mand fik i tirsdag en kedelig afslutning på dagen, da han klokken 23.30 gik på Rødovrevej ved for Børnehuset Islemark. Pludselig blev han passet op af fire mænd, som overdyngede ham med slag og spark.

”Her er tale om et gaderøveri med et tilfældigt offer,” forklarer vicepolitikommissær Jens Per Yndgaard, der indtil videre ikke har fået nogle henvendelse fra vidner i sagen.

Annonce

De fire gerningsmænd stjal offerets pung og mobiltelefon.

Gerningsmændene beskrives som:

A: mand, 16-20 år, tyrkisk af udseende, 180-185 cm høj, spinkel af bygning. Talte med accent.

B: Mand, 16-20 år, tyrkisk af udseende, 180-185 cm høj, spinkel af bygning.

C: Mand, 16-20 år, tyrkisk af udseende, ca. 170 cm høj, kraftig/buttet af bygning.

D: Mand, 16-20 år, tyrkisk af udseende, ca. 170 cm høj.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage kan ske til vicepolitikommissær Jens Per Yndgaard på telefon 72 58 76 99, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top