Annonce

Fra bondeland til parcelhuskvarter
Gården-Islevhøj-set-fra-luf.jpg
Her ses en af de gårde, som Steffen Høgh kan fortælle sjove anekdoter om Foto: Privat
lokalmlijø Butikker, der står tomme, butikker, der bliver boykottet. Markedsanalyser, idékonkurrencer og borgermøder. Der sker noget i Islev for tiden, men sådan har det ikke altid været. Flere gange er Islev nærmest forsvundet ud af historien, mener foredragsholder.

Ikke mindre end tre gange inden for det sidste års tid, har den tidligere medarbejder på Lokalhistorisk Samling, Steffen Høgh løftet sløret for, hvordan Islev så ud i gamle dage.
Mandag den 29. april gør han det igen, når han på Islev Bibliotek, Trekanten, tager tilhørerne med på en historisk rejse mellem gårde og husmandssteder omkring Islev lokalområde.

Fortidens Islev
Fra kl. 18.00 til 19.30 vil han fortælle vidt og bredt om fortidens Islev. Der vil være historier og anekdoter omkring de mange gamle gårde, huse og gartnerier, som prægede Islev før i tiden, men som nu er mere eller mindre forsvundet. Det er dog ikke første gang i historiens forløb, at Islev så at sige er forsvundet. Det ultimative forsvindingsnummer udspillede sig i 1574, hvor landsbyen Islevs syv gårde blev nedlagt for at give plads til en enghave, der skulle forsyne de kongelige stalde med hø.
Efter næsten 200 år som enghave blev der igen bygget gårde og huse i Islev. Senere fulgte gartnerier og parcelhuse mm. Foredraget afholdes på Islev Bibliotek/Trekanten, mandag d. 29. april 2013, fra kl. 18.00 -19.30.

Annonce

Billetter koster 40 kr. og er inkl. drikkevarerog smørrebrød og kan købes løbende

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top