Annonce

Førstehjælp til konfirmander
konfirmander_02_290412_BP.jpg
Hvad stiller du op med den fulde onkel Arne til konfirmationen? Læs Amalies ti gode råd til den perfekte dag. Foto: Arkiv
u-land Nærmer den store dag sig? Er du lidt nervøs for om din halvfulde onkel laver et akavet stunt, eller om din mor bliver lidt for rørstrømsk? Så er der her 10 gode råd til konfirmanderne.

Af Amalie Lundgren Pedersen

Enkle 1

Annonce

Det er din dag, ikke din fulde onkels eller dine grædende mors dag, så nyd den. Det er din familie og venner og de er kommet for at fejre dig, selvom de nogle gange kan være lidt skøre eller siger nogle ret dumme kommentarer, er de kommet for din skyld!

Tjekkede 2
Her henvender jeg mig mest til pigerne! Vælg noget tøj, du faktisk godt kan lide og føler dig tilpas i! Det kan godt være at din mor, mormor farmor osv. mener, at du vil se fantastisk ud i en enorm-brullyps-lignende-candyflosskjole, men du hellere vil havde det helt modsatte på. Så er det tid til at ‘stand up’, så du ikke ligner en levende candyfloss i kirken.

Tante 3
Forbered dig på at rejse eller sætte dig ned på det forkerte tidspunkt i kirken (…tro mig jeg snakker af erfaring) men bare rolig, du kan jo ikke være lige så professionel som de trænede ældre tanter, som forresten kan alle sangene i bibelen uden ad – og vil synge højt!

Nummer fulde 4
Konfirmation er lig med festlig lejlighed, så folk vil drikke! Du ved nok allerede hvem der bliver rørstrømske, når de har drukket, hvem der bliver kærlig eller sjov, så lad det ikke genere dig, hvis de begynder at snakke om da du var lille og tissede i poolen…hvilket alle nok har prøvet…eller er det kun mig?

Flove 5
Hvis du skal holde en tale, og er nervøs, så tag et shot og du er ready to go…okay, jeg laver bare sjov, eller gør jeg? Det kan godt være du kludrer i det, og bliver lidt flov(…her taler jeg på min søsters vegne, for jeg klarede det strålende…eller noget i den retning) men bare det, du gør det, er sgu sejt nok!

Shot nummer 6
Hvis du drikker dig helt i hegnet, vil det blive en fiasko, i hvert fald hvis du spørger mig. Næste morgen vil du nok gerne kunne huske om det var dig eller din fætter, der væltede din bedstemor ned i jeres fine blomster bed.

Simple 7
Træk for Guds skyld vejret…eller du vil besvime!

Overraskede 8
Ved, dette råd skal I tænke på Lady Gagas berømte sang, Pokerface. Gavetiden er kommet, og du pakker en hjemmestrikket sweater op, som nok ikke lige var på ønskesedlen. Men dét er der, vi tager det glade, overraskede, pokerfjæs på og smiler, som var det den bedste gave EVER! For faktum er, at det er tanken der tæller, og din bedstemor, som har siddet og strikket sweateren, har lagt tid i denne ‘herlige’ gave.

Næsten voksne 9
Nu er du nået til stadiet, hvor du næsten er voksen, så få det bedste ud af det!

Til slut 10
Lad ikke de små, pinlige fejl ødelægge aftenen. Faktisk er det dem, der ofte gør konfirmationen til et sjovere minde.

Så nu er det op til jer konfirmander! Forhåbentlig er rådene nogle I kan bruge på den store dag.
Og hvis I nu falder i kirken, bryder sammen under talen, eller bare kører lidt for hårdt på med drinksene, så bliver I i det mindste husket. På den ene eller anden måde, på den gode eller dårlige måde.
Det er nogenlunde op til jer selv.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top