Annonce


Dyreværn underviser lockoutede børn
dyreinternatet1_280307_BP.jpg
Dyreværnet, Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr, vil gerne tilbyde lidt undervisning i faget natur og teknik til de børn, der i disse dage er ramt af lockout. Foto: Arkiv
lockout Er du også træt af at se dit lockoutede barn tæske løs på computeren derhjemme, så har Dyreinternatet i Islev et tilbud til dig.

Under lockouten tilbyder Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr nemlig undervisning i faget natur og teknik til de børn, der gerne vil bruge den ufrivillige pause på at lære noget.

”Børn i alderen 9 år til 13 år er velkomne i følgeskab med en voksen, til denne spændende rundvisning på Dyreværnets internat. Vi tilbyder også et mindre foredrag om hvordan og hvornår, det er okay at tage kontakt til en hund, en kat eller et smådyr,” siger direktør Signe Sehested Lund. Tilbuddet om at komme med bag på kulissen gælder kun tyve børn per dag, og kun på udvalgte dage. Yderligere information om den alternative undervisning kan fås hos Dyreværnet på telefonnummer: 44 94 66 95.

Annonce

 

FAKTA

Her kan du blive undervist:

Tirsdag d. 9. april kl. 13:00

Onsdag d. 10. april kl. 13:00

Fredag d. 12. april kl. 13:00

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top