Annonce

Det bedste for vores børn
Erik-Nielsen23.jpg
Erik Nielsen mener ikke, at han har ændret holdning til lærerne. Foto: Presse
debat Bølgerne går i disse dage højt i debatten om lærernes arbejdstid og folkeskolens fremtid. Der er desværre også en del misforståelser i debatten.

F.eks. tror nogen, at det er Kommunernes Landsforening (KL), der har lanceret forslaget til en reform af folkeskolen, som bl.a. indebærer, at skoleugen forlænges, så den såkaldte helhedsskole bliver en realitet. Det er det ikke – det er regeringens forslag, og det skal forhandles i Folketinget. Den lokale kreds af Danmarks Lærerforening (DLF) har i både annonce og indlæg ytret ønske om dialog med mig, men da indholdet mest har handlet om netop folkeskolereformen, vil jeg henvise det til regeringens og Folketingets forhandlinger om reformen. Når der er vedtaget en visionær og moderniseret folkeskolereform, går jeg ud fra, at alle relevante parter vil kunne sætte sig sammen og finde gode og konstruktive løsninger for vores børn i Rødovre – ligesom vi plejer.

Lærerne gør en kæmpe indsats
Den 25. marts fremgik det i lokalavisen (inklusiv i redaktørens billedtekst), at jeg skulle have ændret holdning til vores folkeskolelærere. Intet kunne være mere forkert. Hverken KL eller jeg har på noget tidspunkt talt dårligt eller nedsættende om lærerne. Vi har udelukkende udtalt os om arbejdstilrettelæggelsen, og så er vi kede af, at DLF ikke har villet være med til at modernisere folkeskolen.

Annonce

Det er vigtigt for mig at understrege, at lærernes arbejde er ét af de vigtigste job, der findes. Uddannelse af vores børn er nøglen til fremtiden. Den gode lærer gør hele forskellen, og folkeskolens lærere gør hver eneste dag en stor indsats. Men vi har – som samfund – nogle store udfordringer på skoleområdet, hvis vi ønsker det bedste for folkeskolen og for vores børn.

Folkeskolen er udfordret
En sjettedel af de unge forlader folkeskolen uden at have de basale skolefærdigheder i orden. Samtidigt er det en stor udfordring, at flere og flere fravælger folkeskolen til fordel for et privat alternativ. Det er en udvikling, som ansvarlige politikere ikke kan ignorere. Folkeskolen er en vigtig institution for sammenhængskraften i vores samfund. Folkeskolen er for alle, og giver børnene en indsigt i andre livsvilkår end dem, man selv kommer fra.
Derfor bliver vi nødt til at reagere – af hensyn til børnene og af hensyn til vores fælles folkeskole. Vi er nødt til at indrette skolen anderledes, så lærere og elever er mere sammen. Forskning viser nemlig, at eleverne lærer mere, når de er sammen med deres lærer.
Det ville da også være mærkeligt andet. Problemet er, at de nuværende arbejdstidsregler for lærerne begrænser samværet mellem lærer og elev. I dag bruger lærerne under halvdelen af deres arbejdstid på at undervise. KL har lavet en stor undersøgelse af lærernes undervisningstid og kortlagt intet mindre end 14.800 læreres faktiske arbejdstid. Undersøgelsen viser, at lærerne i dag i gennemsnit underviser 40 procent af tiden. Resten af arbejdstiden bruges til forberedelse, forældresamarbejde og møder.

Utidssvarende regler
KL ønsker at afskaffe den automatik, som lærernes nuværende arbejdstidsregler dikterer. Som det er i dag, får sløjdlæreren lige så meget tid til at forberede seks sløjdtimer, som dansklæreren får til seks dansktimer. Den erfarne lærer, som udelukkende underviser skolens 9. klasser i dansk og har gjort det i 25 år, har det samme antal timer til bl.a. at forberede sig som sin unge, relativt nyuddannede kollega, der underviser i både dansk og matematik og på forskellige klassetrin. Den model passer ikke til en moderne folkeskole.
Derfor vil KL af med arbejdstidsaftalen. Tiden er kommet til at forny og forbedre folkeskolen. Det er dét, der har været kernen i de forhandlinger, der er foregået mellem KL og DLF, og sammenbruddet i forhandlingerne skyldes, at lærernes fagforening ikke vil opgive sin ret til at bestemme over lærernes tid.

Direkte tale
Der er nogen, der er blevet stødt over, at jeg har sagt tingene så direkte. Men lad os nu sige det, som det er: Tiden er løbet fra de firkantede regler om, hvor meget forberedelsestid, der skal være til hver undervisningstime – uden skelen til tyngde i faget, klassens sammensætning, elevernes klassetrin eller lærerens erfaring. Der er ingen andre steder, hvor man har indrettet sig på den måde.
På alle andre arbejdspladser er tilrettelæggelsen af arbejdet en opgave, som ledelsen tager sig af og får til at fungere – naturligvis i samarbejde med medarbejderne. Vores fælles folkeskole og børnene bliver den store taber, hvis vi ikke får ændret på de stive arbejdstidsregler.
Det handler altså ikke om, at lærerne ikke gør det godt nok. De gør et fantastisk stykke arbejde. Det handler heller ikke om, at lærerne skal arbejde mere end i dag. Men lærernes arbejdstid skal indrettes, som vi kender det fra alle andre arbejdspladser, hvor arbejdstiden bliver tilrettelagt af ledelsen på skolen – i dialog med lærerne – så de lokale behov bliver tilgodeset. Og lærerne skal selvfølgelig have tid til forberedelse. Det er en forudsætning for undervisning af høj kvalitet.

Den største respekt
Henvendt til lærerne i Rødovre vil jeg gerne understrege, at uanset hvordan DLF og lokalkredsen vælger at fortolke dette indlæg, skal I vide, at jeg og resten af Kommunalbestyrelsen har den største respekt for det arbejde, I dagligt udfører.
Henvendt til børn og forældre, der er påvirket af konflikten, vil jeg gerne understrege, at både KL og jeg er kede af de gener, som det medfører for jer. Konflikten sker ud fra et ønske om at udvikle vores fælles folkeskole til det bedste for børnene.

Kommentarer

1 kommentar om “Det bedste for vores børn”

  1. Lars Mortensen siger:

    Der er flere fejl i dit indlæg. Det undrer så ikke, da jeg så dig i sidste uge ved Clement, hvor du ikke anede en pind om de forslag, DLF havde lagt på bordet.
    For det første kan du her se, hvordan afgangsprøverne går (http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/ShowReport.aspx?report=KGS-antkar-fag-kar) Selv med de mest farvede briller kan man ikke få “en sjettedel af de unge” puttet ind under “uden de basale skolefærdigheder”. Du benytter samme fejl som Antorini, idet du tæller blandt andre døde og bortrejste elever, elever under STU osv med. I bedste fejl fejlagtigt, i værste fald en ikke voldsomt klædelig omgang med tallene.
    Desforuden skriver du om den erfarne skolelærer, der har har masser af timer, han ikke skal forberede sig til, modsat kollegaen, hvis tid ikke slår til. Den eneste måde, han kan have det på, er hvis skolelederen arrangerer det sådan! Den samme skoleder, som du har fuld tillid til og vil give endnu mere råderum over tiden på skolen. Gad vide, om du ikke selv kan se selvmodsigelsen i det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top