Annonce


Der skal flere arbejdere som Bjarne ind i politik
Bjarne.jpg
Bjarne var forleden på politiker-skole. Foto: Privat
på skole Der skal flere arbejdere og færre akademikere ind i politik. Det mener Arbejdernetværket, der forleden gav Bjarne fra Rødovre et springbræt til Christiansborg.

Man skal ikke kigge mange gange på gadebilledet i disse dage for at finde skolelærere med selvlysende veste, der mener, at der er blevet for langt mellem Folketinget og folket. Nu mener Arbejdernetværket også, at der skal flere arbejdere ind i politik. En af de første, som Arbejernetværket vil hjælpe på vej, er Bjarne Sander Andersen fra Rødovre.
Sammen med andre politisk interesserede deltog han sidste weekend i en politisk skole på Metalskolen i Jørlunde, der dannede rammen for skolen weekenden over.
Her kunne deltagerne lære nogle af de ældste politiske discipliner, som eksempelvis at lyve. Nej selvfølgelig ikke.

Almindelige mennesker
Men at debattere, skrive læserbreve og diskutere politiske budskaber. Til dagligt ligner Bjarne Sander Andersen ellers ikke en klassisk politiker. Han arbejder som reparatør.
”Jeg har været utrolig glad for at gå på den politiske skole og jeg har lært en masse om, hvordan politik fungerer i praksis,” siger Bjarne Andersen, der fik en rutineret håndsrækning fra to af initiativtagerne til den Politiske Skole. De socialdemokratiske folketingsmedlemmer Leif Lahn og Lennart Damsbo-Andersen. Leif Lahn er ufaglært og Lennart er uddannet tømrer og de ved begge, hvor vigtigt det er, at arbejdernes stemmer bliver hørt.
”Det er utroligt, hvor mange politiske talenter der findes blandt helt almindelige mennesker. Den her uddannelse bekræfter mig endnu engang i det,” udtaler Leif Lahn og fortsætter:
”Der er så mange politisk interesserede mennesker rundt om i Danmark. Derfor opfordrer vi alle til at engagere sig i Arbejdernetværket og deltage i vores Politiske Skole 2013”.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top