Annonce


Damhus Tivoli forbliver lukket
damhus-tivoli_30_051012_BP.jpg
Karrusellerne i Damhus Tivoli har kørt for sidste gang. Tivoli-entusiaster frygter nu, at forlystelserne bliver spredt for alle vinde. Foto: Arkiv
damhus tivoli Damhus Tivoli åbner ikke igen. Tilhængere frygter nu, at tivoliets historiske forlystelser forsvinder bid for bid.

Indehaveren af Damhus Tivoli, Tommy Wessman, slår nu fast, at radiobilerne har kørt for sidste gang i den gamle forlystelsespark.
“Damhus Tivoli åbner ikke igen,” lyder den korte, men meget præcise melding fra Tommy Wessman.
De tilhængere der igennem længere tid har kæmpet en indædt kamp for en bevarelse af Damhus Tivoli, må dermed nok se i øjnene, at slaget er tabt.
Udsigterne til kulørte lamper og underholdning fra scenekanter er dog ikke det eneste der holder tivoli-entusiasterne til ilden.
Tilhængerne frygter nemlig, at den gamle karrusel og de andre forlystelser bliver spredt for alle vinde i forbindelse med lukningen, og derfor kæmper de en indædt kamp for at få dem bevaret.

Frygter udsalg
Flere kilder har uafhængigt af hinanden forklaret, at flere Nimbus-biler fra den historiske karrusel skulle være solgt. En påstand som Tommy Wessman skyder ned. “Der er ikke blevet fjernet noget som helst i Damhus Tivoli. Det står som det altid har gjort,” forsikrer han.
Hvad der skal ske med de forlystelser der står i Damhus Tivoli, vides derfor endnu ikke.
“Jeg har ikke lyst til at sige mere,” lød det fåmælt fra tivoli-ejeren.
Heller ikke den kendte bakke-sangerinde og medejer af Damhus Tivoli, Dot Wessman, havde meget at tilføje i den sag.
“Ring til kommunen og hør hvad der skal ske,”

Annonce

Det er dig der ejer tivoliet, så du må da vide hvad der skal ske med forlystelserne?
“Jeg har ikke mere at sige,” lød det korte svar.
Hvad synes du der skal ske med forlystelserne i Damhus Tivoli? Skal de bevares som historiske klenodier eller er det i orden at ejerne sælger dem? Deltag i debatten på rnn.dk

5 kommentarer om “Damhus Tivoli forbliver lukket”

  1. jette louise skovgaard larsen siger:

    Jeg vil gerne henvise til min blog, hvor man kan billederne af den ødelagte karrusel
    http://damhustivoli.blogspot.com.

  2. Axel Albinussen siger:

    Damhus Tivoli, vi skal tilbage til 1952 hver aften mange mennesker, weekenden i hundrevis. jeg var med i en artisttrup der hed Les Otharis, vi havde
    trampolinnr med indbygget luftnummer og optrådte på friluftschenen i 14 dage
    med hundredevis af tilskuere, jeg var 15 år og mødte min første store kærlighed
    som boede på Vedstedsvej, hun hed Hanne og var med i akrobatiktrup der hed 4 Karinas. har været i Damhus tivoli igennem mange år, hvor man kan se at det er gået langsomt ned i kvalitet og igennem årene dårligt vedligeholdt, det har jo nok også skortet på publikum. den gang sad der 2 damer i kasserne udenfor og det var et dejligt sted. Om det kan svare sig at holde det gående økonomisk må
    ejerne jo vide det har jeg ikke forstand på, men det er nok svært for visse folk
    at slippe det som har kendt det i mange år og så bliver man gal i skralden når man hører om ejerlejligheder med god udsigt over søen og ejerne tjener kassen. Riv bare resten ned men sælg grunden til kommunen som kan lave et dejligt fristed med græs og lidt legeplads til børnene. Minderne jeg har kan ejerne ikke fjerne eller sælge de er ikke til salg. En venlig hilsen fra Axel i Vanløse

  3. Grev Ingolf siger:

    Riv nu bare det gamle lort ned!

    Stedet har haft sin tid og er blevet håbløst umoderne. Det appellerer kun til folk som har brugt det for 100 år siden. De 99 % af os er bedøvende ligelglade.

    Længere er den ikke.

  4. Jesper siger:

    Jeg syne det er ærgeligt hvis tivoliet bliver revet ned, lokalplaner lavet om, dispensationer givet….Blot for at Dot og Tommy kan tjene kassen. Det handler ikke om at tivoliet er noget lort….selvfølgelig er det blevet noget lort når der er spekuleret i at misligholde skidtet de sidste mange mange år for at snøre kommunen og JER! og tjene kassen. Jeg indrømmer det: Jeg havde gort det samme men det behøver rødovre borgere og omegn ikke at acceptere. Stå dog hellere sammen og pres kommunen til at sikre et rekreativt offentligt område som der står i lokalplanen der skal være….. Hvad for vi ud af en betonklods til?

  5. Tina Yhde siger:

    Interessant kunne det være at få af vide hvad grunden mv. koster?
    Kunne evt. Private investere skyde penge i det og kunne man udstede aktier, som alm mennesker kunne købe, så man sikrede et rekreativt område/fest og farver og lign for børn og voksne Og hvor er modstanden i Rødovre Kommunal bestyrelse ??? Hvad og hvem, skal vi dog stemme på næste gang der er kommunalvalg?????

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top