Carlsro kæmper med affaldet
affaldsordning_01_120313_BP.jpg
1-2-3. Rødovres borgere har fået tre nye skraldespande. Foto: Brian Poulsen
affald Rødovres villa- og rækkehusejere har i løbet af foråret fået udleveret tre nye affaldsbeholdere som led i Rødovre Kommunes nye ambitiøse affaldsordning. I Carlsro har pladsmangel og økonomi- ske udfordringer sat ordningen på stand-by.

Mange villa- og rækkehusejere har allerede modtaget tre nye affaldsbeholdere, og dem som endnu ikke har fået fyldt indkørslen op med plastikbøtter, vil få tre pragteksemplarer leveret inden længe. Den 29. april træder det nye affaldssystem i kraft, og fra den dato skal alle sortere plast, papir, glas, metal, bio- og restaffald i forskellige beholdere.
Rødovre Kommunes ambitiøse affaldsplan vil få stor betydning for miljøet, da genanvendelsen af affaldet bliver bedre, og mængden af affald der skal brændes bliver reduceret.
Det er dog ikke alle steder i kommunen, at indførslen af affaldsordnin- gen kører som smurt. I boligselskabet Carlsro, der har ca. 1000 lejemål, har bestyrelsen været nødsaget til at udskyde det nye affaldssystem.
“Det er ikke fordi bestyrelsen er imod øget affaldssortering, øget genanvendelse, begrænsning i CO2-udledning og forbedringen af miljøet – tværtimod. Men Rødovre Kommunes strenge krav, om at sorteringen skal ske ved bopælen eller meget tæt herpå, stiller nogle gevaldige udfordringer både pladsmæssigt og rent økonomiske for den almennyttige boligsektor,” fortæller Niels Erik Abcell, der er næstformand i Carlsro afd. Bestyrelse.

Prisstigning
I Carlsro har man fået dispensation til at implementere affaldsordningen. I nærmeste fremtid skal bestyrelsen derfor finde ud af, hvordan løsningen kan harmonere bedst muligt i Langhuset og i rækkehusene i Carlsro. Uanset om der skal etableres nye affaldsøer eller nedgraves affaldscontainere, frygter Niels Erik Abcell at det vil medføre en stor stigning i huslejen.
“Bestyrelsen er fortsat i dialog med Rødovre Kommune om forslag til den praktiske løsning i Carlsro. Det er en langstrakt proces at finde den rette løsning, som uanset udfaldet vil blive en dyr løsning,” fortæller han.

Annonce

Ikke hastværk
Carlsros bestyrelse er dog ikke i kapløb mod løb for at blive en del af Rødovre Kommunes affaldsplan. Formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Svend Erik Pedersen, pointerer at det handler om at finde de rigtige løsninger frem for lappeløsninger.
“Det er en stor opgave vi har sat i gang, og det er vigtigt at boligforeningerne finder nogle gode løsninger, så vi ikke presser en hurtig ned over borgere,” siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top