Annonce

Ældre Sagen kommer på græs
krolf_16_200812_BP.jpg
Krolf vinder frem i stor stil, og kan bedst betegnes som en blanding mellem golf og kroket. Foto: Brian Poulsen
motion Skal du med ud og krolfe? Ældre Sagen savner i øjeblikket spillere til opstart af et krolfhold.

Krolf vinder frem i stor stil, og kan bedst betegnes som en blanding mellem golf og kroket.
“Vi har fået baner på et stort græsareal på plejehjemmet Ørbygård, og vi forventer at starte op i maj måned,” fortæller formanden for Ældre sagen i Rødovre, Yvonne Jørgensen.
“Der vil være en fast instruktør, så nu skal vi bare finde ud af om der overhoved er interesse for at spille krolf,” siger hun.
I andre lokale afdelinger er krolf blevet et hit, og Yvonne Jørgensen tror derfor også at der vil blive taget godt imod det nye tiltag lokalt.
“Nogle gange skal der ske noget nyt. Jeg håber at vi kan få nogle mænd i af starthullerne,” siger Yvonne Jørgensen.
Hvis du er interesseret i at høre mere om tilbuddet, kan Ældre Sagen kontaktes på telefon 36 70 64 36.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top