Annonce


Træk håndværkeren fra – igen
FC10-014.jpg
Alt tyder på, at man også i 2013 kan få fradrag for 15.000 kroner for udgifter til arbejdsløn, hvis man eksempelvis skal have nye vinduer. Foto: Bee-Line
gratis arbejde Kan, kan ikke....kan. Selvom BoligJobordningen ikke officielt er genindført endnu, kan installatører og kunder allerede nu bruge ordningen, vurderer TEKNIQ, der er installatørernes organisation.

Den populære håndværkerordning, hvor borgere kunne få skattefradrag for miljøvenlige forbedringer på ejendommen ser ud til at komme tilbage.
Men selvom ting tager tid i politik, er der ingen grund til at vente. Fremsynede boligejere kan allerede nu trække arbejdstimerne fra i skat, vurderer TEKNIQ.
”Regeringen har fremlagt et forslag om at genindføre BoligJobordningen med tilbagevirkende kraft for hele 2013, ligesom den vil gælde for hele 2014. Derfor kan kunder altså få udført arbejde nu og stadig trække udgifterne til arbejdsløn fra, når loven er endeligt vedtaget,” siger Christian Jarby, der er chef for teknisk afdeling i TEKNIQ.
Ordningen var populær og har opbakning
  Det bygger han på den brede opbakning ordningen har i både Folketing og befolkning.
”Venstre har for eksempel meldt tydeligt ud, at partiet støtter ordningen, som Venstre selv indførte oprindeligt. Dermed er der et flertal på plads, og både installatører og kunder kan derfor trygt udføre
og få udført arbejde, der hører ind under ordningen,” siger Christian Jarby.
Bolig Jobordningen
forventes endeligt vedtaget efter påske, når
hele Vækstplan DK er
faldet på plads.
Du kan se, hvad du kan få fradrag for på hjemmesiden www.bolig-job-ordning.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top