Annonce

Sportschefen: “Total nedtur”
RMB-FWH-SF4_44_260313_BP.jpg
Foto: Brian Poulsen
Ishockey Skuffelsen stod dybt malet i samtlige i og omkring Rødovre Mighty Bulls efter nederlaget i kamp 4 i semifinalen. Sportschef Gert Hansen var en af dem.

For første gang i meget lang tid så man triste og nedtrykte ansigter i Rødovres spillergang. Grunden var naturligvis det udsædvanlige bitre nederlag i kamp 4 mod Frederikshavn, der nu fører 3-1 i kampe.

”Det var pisse ærgerligt og total nedtur at tabe. Især da vi i tredje periode fik kæmpet os tilbage og scorede fem sekunder før tid. Vi havde vel egentlig også de største chancer i overtiden, så det var slet ikke sjovt at ende med at tabe,” siger sportschef Gert Hansen kort efter kampen.

Annonce

”Der var en del, der gik vores vej i den forrige hjemmekamp, men i dag havde ikke ligeså meget overvægt i spil og chancer. Vi fik ikke skabt et tryk som sidst, og det kræves jo også for at score.”

Ekstra energi
Ved Rødovres første mål rettede Michael Smidt pucken af efter skud fra Anders Schultz, og det gav åbningen til succes i aften.

”Ved vores første mål var vi måske lidt heldige, men det skal også til. Spillerne fik noget ekstra energi og tro på det, og så blev der kæmpet videre,” udtaler Hansen, der roser holdet for ikke at give op.

”Holdet gav ikke op, og det lykkedes endelig at udligne i seks mod fire til sidst. Nu har vi igennem snart længere tid oplevet, at ishockey er en fascinerende sport – især når der er 3.200 fantastiske fans og bakker os op. Og så et hold, der kæmper og giver alt, hvad de har, selv om der også er modgang.”

”Sådan er spillet”
Dommerne var stærkt upopulære, og det var i mange tilfælde helt forståeligt. Der var flere situationer, hvor det var tydeligt, at tyrene blev snydt. Men det er en del af spillet, lyder det fra Rødovre-lejren.

”Vi sidder nok alle sammen med en idé om, hvad der skulle og ikke skullet være dømt af dommerne. Det gik mest igen begge veje, så det er, som det er. Sådan er spillet, og vi må bide tænderne sammen,” erkender Gert Hansen, der trods nederlaget glæder sig over de positive ting fra matchen.

”Der er stadig en masse positivt at tage med til de næste kampe. Vi har hele tiden taget en kamp ad gangen. Nu retter vi fokus på kampen i Frederikshavn. Og for at være optimalt forberedt tager vi allerede af sted efter træning onsdag. Så skal de ikke tidligt op om morgenen på torsdag.”

Overnatter i Aalborg
Med kampstart allerede kl. 15 på torsdag i Frederikshavn i kamp 5, tager Mighty Bulls altså en overnatning fra onsdag til torsdag, så holdet bliver maksimalt frisk til opgøret.

”Vi kører af sted efter træningen og overnatter deroppe, så vi har dagen deroppe til at forberede os og blive klar til kampen. Vi bor i Aalborg på vejen,” slutter Gert Hansen.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top