Annonce

Smidt raser mod dommerne: ”Frederikshavn blev favoriseret”
WEB_42-Michael-smidt_RMB-He.jpg
Foto: Arkiv
ishockey Kaptajn Michael Smidt raser efter tyrenes exit. ”Frederikshavn blev favoriseret alt for meget,” siger han.

Rødovre Mighty Bulls vågnede op til dåd i slutspillet, hvor de først sendte de forsvarende mestre fra Herning ud i kulden, og senere spillede flot ishockey mod vendelboerne. Semifinalen blev dog endestationen for tyrene efter dagens 4-3 nederlag på udebane i Frederikshavn. Samlet går Frederikshavn videre med 4-1 i kampe, men det kunne ifølge Michael Smidt meget vel have set anderledes ud, hvis dommerniveauet havde været bedre. Michael Smidt mener ligefrem, at dommerne i flere kampe har favoriseret Frederikshavn.

”Frederikshavn skal have et klap på skulderen for deres indsats. Jeg vil ikke tage noget fra deres sejr, men jeg synes, at de i flere kampe har haft dommerne på deres side. I dag er jeg rystet over, at de stort set ikke får nogle udvisninger, mens vi får mange som ikke skulle være dømt. Det afgjorde kampen,” fortæller Michael Smidt.

Annonce

Han mener, at dommerniveauet skal hæves gevaldigt.

”Der skal gøres noget ved dommerlinjen. Dommerniveauet er simpelthen for dårligt. Det er dommerpræstationer som disse, der kan få mig til at overveje at stille skøjterne på hylden,” lyder det bittert fra Michael Smidt.

Kommentarer

18 kommentarer om “Smidt raser mod dommerne: ”Frederikshavn blev favoriseret””

  1. Tom siger:

    Stop nu det ynkelige piveri. Frederikshavn er bare et bedre hold og længere er den ikke. Det er ikke pinligt at tabe til en bedre modstander, men alt det piveri er pinligt….

  2. Tina siger:

    God sommerferie 🙂 det lyder som om I trænger til det…

  3. FC siger:

    Enig! Prøv lige at se lidt nærmere på skudstatistikken, og giv så palmerne til Tyrenes keeper i stedet for tidslerne til dommerne.

  4. Peter siger:

    Ok, Tom – en 6. slutspilskamp uden et eneste overtal til Rødovre, men med 6 til Frederikshavn, deriblandt en ufattelig tynd match-afgørende udvisning i overtiden. Piveri? Næppe.

  5. Dennis Jøhnk siger:

    Tom>> Det jo netop problemet at FWH er et bedere hold og netop derfor burde de ikke hvae brug for den hjælp, som de har fået i både kvart og semi finalerne!

    Tror ikke FWH er særligt glade for det, de ville sku nok heller have vundet unden nogle tvivl!!!!

    Det store spørgsmål er også om Anders Schulz forsøg i OT også var inde!!!!

  6. Arne K siger:

    Michael Smidt har jo fuldstændig ret, dommerne var en skandale. Held og lykke med bronzekampen fra en Blue Fox fans.

  7. Henrik siger:

    Synd for både spillere og fans, at det ikke bliver til en finale denne gang, men set i lyset af sæsonen, så må en bronzekamp vist være mere end godkendt.

    Fint at have holdninger til dommerne, og de er ved Gud ikke de bedste. Men ærlig talt: Hvis RMB havde udnyttet alle de muligheder man har haft i PP i løbet af både grundspillet og slutspillet indtil nu, så havde det slet ikke været interessant at se på dommerpræstationerne.

    Rystende ringe, at det for snart 14 år i træk er et problem at score i powerplay.
    Nå, men håbet er lysegrønt og bronzekampene venter – dem skal vi have til Rødovre!

  8. Mads Gren siger:

    TOM: fair nok at fiskerne går videre, men idag har ikke en skid med skudstatistikken at gøre om der skal dømmes de mest tynde udvisninger især i overtid, så det har ikke en skid med piveri at gøre, se kampen i stedet.
    Håber inderligt at SE tager guldet, i stedet for det latterlige hold fra fiskerland.
    Tak for alt RMB super slutspil bare ærgerligt vi ikke fik en kamp mere i semien, men det kan vi jo nok takke nogen personer i stribet for, der er nok en grund til ingen vinder deroppe !!!!

  9. Rødgrød siger:

    Nu er der jo ingen naturlov som fortæller, at holdene skal have lige mange udvisninger. Rødovre spiller mere fysisk og hænger flere gange efter, når frederikshavns hurtige skøjtere sætter dagsordenen. Alle dømte og ikke dømte udvisninger var ok – omend den sidste holding nok kunne være lidt tvivlsom. Blev dømt af dommeren udenfor blå line, han må vel have set noget.

  10. Mario siger:

    Smidt burde så overveje at sætte sin karriere på stop og blive dommer, så meget tid han brugte på at snakke med dem i går er han vel nærmest `buddy` med dem alle, hans viden om at dømme korrekt kunne jo komme rødovre til gode mange år frem, og efter at have set kampen på tv syntes jeg faktisk ikke de udvisninger de fik var for få, og de fik 2 minutter for at lave en grim tackling på en fwh back, den burde have givet 5+20 eller mindst 2+10.

  11. Tina siger:

    Atlså helt ærligt, så er reglerne jo de samme hele kampen igennem – man må heller ikke lave holding i overtid! Hold nu inden med den kritik omk. dommerne – det er jo ikke tilfældigt eller pga dommerpræstationer at FIK vandt 4 ud af 5 kampe. FIK vandt fordi de var og er bedre end Rødovre 🙂

  12. Arne k siger:

    Hvor er det bare ærgeligt , at en så god hockey kamp skal blive afgjort af en dommer fejl, det samme skete i kamp 3 i Vojens da dommerne i overtiden valgte ikke at at dømme udvisning trods en klar takling til hovedet op af banden. Kom igen Rødovre og fortsæt jeres glimrende ungdomsarbejde, så vil i forhåbentlig en dag kunne høste et sæt DM medaljer.

  13. rmbfan siger:

    smidt skal sgu ikke stoppe !! 11# forever
    dommerne i dk er generalt 5 gear længere nede end spillerne pinligt ! de står i vejen mindst 3 gange pr kamp ,og er alt for langsomme , måske de skulle starte op med noget power skating i sommerferien op til sæson start , og hvis de allerede gør det , så gør de det ikke godt nok !

    En sæson mere til 11#!!!!

  14. rmbfan siger:

    Lur mig om ikke det giver tydelgt udslag på broncekampene ,at smidt har udtalt sig negativt om dommer standen i dk !

  15. Finn Lykke siger:

    Jeg vil altså have lov at pive over dommerne, hvis de er med til at ødelægge min hockeyoplevelse i stedet for som neutrale opmænd at styre begivenhederne.

    I tidligere kampe i Arenaen har jeg set tynde interferencer dømt til RMB, hvorefter en lignende situation få minutter efter, hvor Daugulis bliver hevet helt omkuld trods det at han ikke er puckførende bliver takseret til ingenting. Specielt i kamp 4 i Arenaen blev der ikke dømt ret meget, når Frederikshavnerne lavede hookinger, trippinger og stave i hovedet. RMB lavede dog også nogle udømte. Så til sidst i kampen skulle dommerne lige markere sig og dømme et par udvisninger, som var langt tyndere end dem de tidligere havde valgt at overse.

    Og Grumsen er en af de værste, når det gælder. Ustabil linje og en udpræget tendens til at lade sig påvirke af det (jyske) publikum.

    Jeg synes at Smidt normalt tænker over tingene og lever op til sin kaptajnsværdighed. Derfor bør vi respektere hans mening, når han efter at være kølet af fortsat er ude efter Grumsen & co, og lader være med at falde over ham for piveri. Hvis Smidt er vred over Grumsen, så er der en grund.

    Jeg har oplevet gode dommerpræstationer – også i Play Off, men det dårlige er desværre i overtal – og det er ikke ment som piveri, men blot en konstatering af, at DIU har et problem omkring dommerne.

  16. Michael Larsen siger:

    Husk nu på: Alle udvisninger mod RMB er tynde og alle de udvisninger der ikke dømmes mod modstanderne er en skandale, sådan er det og sådan har det altid været. Alt er en sammensværgelse. Skudstatistik, vejret, dommerne, isen, geografien. Underligt at den gode Rødovre kaptajn ikke var inde og kommentere på nogle af de tynde udvisninger sidst på hjemmebane. Eller en række af dem Herning fik i kvartfinalen.

  17. Arne K siger:

    Nu er jeg Blue Fox fans og vil bare sige at Rødovres sejr var fuld fortjent og ikke dommernes fortjeneste.

  18. Finn Lykke siger:

    Michael – jeg har altså også oplevet at RMB blev favoriseret på hjemmebane, men så må Herning eller hvem det nu går ud over sgu støtte, at der bliver gjort noget ved dommerlinien. Det er jo ikke RMB, der skal klage, når det går godt.

    Og din kommentar er latterlig på et tidspunkt, hvor det har vist sig, at RMB virkelig blev bortdømt i kamp 5. Spar dine betragtninger til et andet tidspunkt, hvor de er mere berettiget. For det er de også engang imellem – men altså ikke nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top