Annonce


Rødovre ude efter nyt overtidsdrama
patrick-rasmussen_RMB-Bluefox_QF4_2013_21_080313_BP.jpg
Foto: Arkiv
ishockey Ny nedtur for Rødovre Mighty Bulls. Tyrene var foran 2-0 og 3-1 i eftermiddagens semifinalekamp mod Frederikshavn White Hawks, men endte nok engang med at tabe efter forlænget spilletid. Nederlaget til Frederikshavn betyder, at Rødovre nu skal spille om bronzemedaljer.

5. semifinale

 

Annonce

Frederikshavn White Hawks – Rødovre Mighty Bulls 4-3 OT

(0-2, 2-1,1-0, 1-0)

08.25 0-1 Andrey Chistyakov

13.49 0-2 Jannik Karvinen

25.51 1-2 Stephane Goulet

30.19 1-3 Jeff Terminesi

34.22 2-3 Robin Bergmann, pp2

47.20 3-3 Tobias Kisum

74.21 4-3 Ukendt

Skudstatistik:  43-20

Tilskuere: 2356

 

Rødovre Mighty Bulls havde nerver af stål, da de tre gange i kvartfinaleserien mod Herning vandt efter forlænget spilletid. Samme skarphed har tyrene dog ikke haft i semifinaleserien, hvor det to gange i træk er endt med nederlag i overtid til høgene fra Frederikshavn.

I eftermiddags vandt Frederikshavn, ligesom i tirsdags i arenaen, efter forlænget spilletid og spillede sig dermed i finalen, hvor enten Odense eller SønderjyskE venter.

 

Rødovre startede ellers dagens kamp på den bedst tænkelige måde. Andrey Christyakov og Jannik Karvinen bragte Rødovre foran med 2-0 i første periode, men føringen holdt ikke. Efter 60 minutters ishockey sluttede den femte semifinalekamp 3-3. Frederikshavn scorede det afgørende mål 14 minutter inde i overtiden.

 

Kaptajn Michael Smidt var ikke overraskende en slukøret mand, da vi fangede ham på telefonen efter kampen.

”Jeg er skuffet og frustreret, for vi spiller rigtig godt det meste af kampen. Hvis man skal sige det meget koldt og kynisk, så er det udvisningerne vi taber på. Udvisninger kan slå ethvert hold ihjel, og i dag blev det afgørende,” fortalte han.

   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top