Annonce


Lærere sender åbent brev til borgmester
roedovre-laereforening_02_1.jpg
Man skulle flere hundrede meter væk for at finde en ledig parkeringsplads, da lærerne forleden holdt generalforsamling og sendte et åbent brev til Erik NIelsen. Foto: Brian Poulsen
konflikt Hundredvis af lockouttruede lærere sendte åbent brev til borgmesteren

Bilerne holdt parkeret langt ned ad sidevejene i nærheden af Valhøj Skole, da Rødovre Lærerforening holdt generalforsamling i Festsalen. Til trods for de mange klapsalver, var der ellers ikke meget at fejre.
Mere end 200 lærere frygtede tydeligt for, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Faktisk så meget, at de enstemmigt valgte at sende et åbent brev af sted til formanden for Kommunernes Landsforening, og borgmester i Rødovre, Erik Nielsen.
”Jeg undrer mig over, at du ikke har henvendt dig om disse alvorlige problemer i de 4 år jeg har været formand. Det er ikke befordrende for et godt og konstruktivt samarbejde – et samarbejde vi i forhold til forvaltningen troede, var velfungerende i Rødovre Kommune. Et samarbejde, der i fællesskab har løftet alle de beslutninger, der er truffet her i kommunen,” skriver lokalformand Anders Liltorp på vegne af de i alt 624 medlemmer.
”Kære Erik Nielsen. Drop den forældede arbejdsgiverretorik og lad være med at tage lærere, elever og forældre som gidsler i et spil om økonomi pakket ind i en mere sjov og spændende skole. Ingen er tjent med det. Det er sammen vi gør en god skole bedre,” fortsætter han.
Håber på svar. Ulla Poulsen børnehaveklasselærer på selv samme skole håber at borgmesteren vil svare på brevet.
”Jeg synes vi mangler svar på, hvad det præcis er, der er så godt ved deres planer om en heldags skole. Lige nu er det bare floskler. Det siger sig selv, at hvis man vil forbedre for milliarder, så skal der også tilføres milliarder. Det bliver der ikke her. Der er det bare lærerne, der skal betale,” siger Ulla Poulsen.

Alle ønsker mere kvalitet
 Hun var en blandt rigtig mange lærere, der slet ikke kan genkende sig selv i de billeder, der flyver frem og tilbage i medierne om lærere der enten forbereder sig helt vildt meget, eller kun kan lave røv til bænk undervisning.
”Vi har altid snakket sammen og løst tingene herude, og kun fået ros fra kommunens side af. Hvis der havde været noget, som ikke fungerede eller kunne blive bedre, så kan jeg ikke forstå, hvorfor Rødovre Kommune ikke har taget en dialog med lærerne om det for flere år siden, så vi kunne rette det. Vi ønsker jo alle sammen den bedste kvalitet for vores børn,” siger Ulla Poulsen.

Annonce

1 kommentar om “Lærere sender åbent brev til borgmester”

  1. Kenneth siger:

    Det er frustrerende at være vidne til hvad der foregår på fronten DLF/KL og det er frustrerende at KLs formand EN kan kalde den nuværende overenskomst for oldnordisk, du burde holde dig for god til at fremkomme med sådanne udtalelser.

    Problemet ligger nok et helt andet sted da man umiddelbart ikke kan kalde det som indtil nu for forhandlinger da KL jo Meget HURTIGT varslede lockout.

    Det er et regerings (Bjarne Coridon) dekret der er trukket ned over hovedet på KL, men så meld det dog ud i stedet for at gå og putte med det.

    Forstår heller ikke at EN vil lade sig binde efter denne NYE udgave af Socialdemokratiet.

    Alle og speielt Socialdemokrater bør tage skarp afstand fra hvad “den røde regering” ortager sig og har foretaget sig siden den tiltrådte, se også bare hvordan det går med SF.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top