Annonce

Lærere og elever på gaden
elev-demonstration_01_01031.jpg
Elever fra Tinderhøj Skole havde lavet bannere og kampsange, da de i fredags indtog Rådhuspladsen for at demonstrere mod planerne om en heldagsskole. Foto: Brian Poulsen
demonstration Mens Kommunernes Landsforening varslede en omfattende lockout af alle landets skoler, delte lærerne i Rødovre svedere og skolekridt ud til tilfældige borgere, mens skoleelever demonstrerede på Rådhuspladsen.

Hvis ikke regeringen bryder ind i tide kan bedsteforældre og babysittere godt begynde at se frem til overarbejde. Fronterne er nu tegnet så skarpt op mellem kommuner og lærere, at parterne er kastet i armene på forligsinstitutionen, der skal sikre en ny overenskomst på landets skoler.
Opnås der ikke enighed her, må forældre overalt begynde at se sig om efter andre steder at få undervist deres børn, idet kommunerne har varslet lockout.
I Rødovre fik det forleden lærerne til at dele både svedere og skolekridt ud.
“Det er en krigserklæring fra kommunernes side, og jeg gad godt vide, hvordan vi skal arbejde sammen om de virkelige udfordringer, når først der kommer fred og ro igen, efter den måde kommunerne trumler derudaf,” siger Anders Liltorp, der er formand for Rødovre Lærerforening.
Han fik i fredags opbakning fra eleverne på Tinderhøj Skole, som demonstrerede mod heldagsskolen på Rådhuspladsen.
“Vi vil ikke have dårligt forbedredte lærere og mindre fritid,” siger Laura fra sjette klasse godt bevæbnet med megafon og protestskilt.

Løgn og latin
 På borgmesterkontoret ærgrer Erik Nielsen (A) sig over, at han ikke kunne mødes med eleverne, og over lærernes kampagne, som han kalder utroværdig.
“Vi vil gerne have en heldagsskole, men det er løgn og latin, at det skulle stjæle elevernes fritid og give dårligt forberedte lærere. Meningen er jo netop, at eleverne skal kunne få hjælp med lektierne på skolerne, så de rent faktisk også har fri i deres fritid. Og så er der altså forskel på, hvor meget forberedelsestid de forskellige lærere reelt har brug for til de forskellige timer på forskellige klasseniveau,” siger Erik NIelsn og tilføjer:
“Jeg kunne desværre ikke møde eleverne, men jeg elsker, at de blander sig og ytrer sig på den måde. Det er demokratiets udfoldelse, når det er bedst. Derfor ville jeg også gerne have fortalt, hvad heldagsskolen overhovedet skal gå ud på, så de ikke bliver snydt af en skræmmekampagne.”

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top