Hårdt at være Socialdemokrat
WEB_michel-berg3_230709_BP.jpg
Foto: Brian Poulsen
BLOG Jeg har en indrømmelse. Det er hårdt at være socialdemokrat for tiden. Det er ikke forbi jeg håber på sympati, jeg har jo selv valgt det.

Men jeg tror at mange socialdemokrater ved valget i 2011 have håbet på en
mere venstreorienteret regering, der fik mulighed for at holde fokus
på socialdemokratiske kerneværdier.
Men virkeligheden har bare vist sig at være en anden. Da vi endelig
kom ind i regeringskontoret og fik åbnet skufferne, var situationen
meget værre end nogen havde troet. Det var Jan Gintberg der gav et
billede af ” en situationen efter at Johnny Madsen og Silvio
Berlusconi havde holdt ´bongo bongo´ fest på et hotelværelse”.

Efter den erkendelse var det tydeligt, at de emner som vi havde bragt
ind i valgkampen, ikke alle stod til at rede. Vores samarbejde med de
radikale gjorde heller ikke situationen lettere.

Annonce

Alle skal bidrage.
Det projekt der hurtigt har tegnet sig, er et langstrakt reformprogram
der har til formål at bede alle om at bidrage til den fælles løsning.
Høj som lav. Det der bliver tydeligere og tydeligere er et projekt
hvor målet er at få samfundet til stå lidt tættere i bussen. For
selvom at afskaffelsen af fattigdomsydelserne, forbedringer for
førtidspensionisterne og forhøjelse af ældrechecken, alle er ændringer
der forbedre vilkårene for vores samfunds svageste, står man stadig
tilbage med en følelse af, at de borgerlige partier ikke kunne beskære
de sociale ydelser hurtigere end den nuværende regering.

Men hjerte og hjerne
For mens jeg med hjertet i hånden lader mine socialdemokratiske
overbevisning komme under pres, når jeg høre om reformer af SU,
fleksjob og kontakthjælpen, kan jeg med min hjerne godt se at der ikke
er mange veje udenom. For virkeligheden er at vi arvede et samfund der
på ingen måde har været tilpasset den verden vi lever i. Anders Fogs
kontraktpolitik var et effektivt værn mod at ændre og tilpasning af
vores samfund imod nye tider. Kort og godt blev der hældt cement
udover alle de tandhjul der skulle regulere og trimme vores nation.

Vores opgave
Og selvom jeg ikke bryder mig særligt meget om det, så har det altid
været en socialdemokratisk opgave at tage upopulære beslutninger. For
der er ikke andre partier der gør det, specielt ikke venstre. Men
kunne argumentere for at de konservative i 80’erne var med til at
trimme (måske for meget) vores samfund. Men problemet var bare at de i
00’erne var de fortryllet af venstres kontraktpolitik og evnede ikke
at trænge igennem med nødvendige reformer.

Er det et quick-fix?
Jeg tror måske det største problem ligger i, at de socialdemokratiske
kernevælgere oplevede 2 x 7 fede år. Først under Nyrup og derefter
under Fog. Nu fortæller venstre en historie om et quick-fix der skal
skaffe 7 nye år, uden at fortælle at deres løsning grundlæggende vil
være et opgør med den danske velfærdsmodel. For selvom de ændringer
som vi se i dag er hård kost for socialdemokrater, kan man ikke påstå
at der er tale om et grundlæggende opgør med vores velfærdssamfund.

En ny virkelighed
Det der måske virkelig bekymre mig er, at venstre i alt ubemærkethed
har fremført politiske ønsker som grundlæggende vil ændre vores
samfund. Sænkelse af mindstelønningerne vil i første omgang være en
historisk fejltagelse. Der er fri løndannelse i Danmark, og det skal
vi ikke ændre. De foreslåede ændringer vil gøre, at vi vil stå overfor
en helt ny socialklasse som vi ikke har set i det danske samfund i
mange år, nemlig det man kalder ”working-poor. En arbejderklasse der
ikke tjener nok til at opretholde en anstændig tilværelse. Alt sammen
i konkurrenceevnens hellige navn.  En situation som vi på ingen måder
kan være tjent med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top