Annonce


Flere Damhusgrunde skal undersøges for forurening
damhusdalen_01_111212_BP.jpg
Nu vil regionen lede efter mere forurening i Damhusdalen. Foto: Brian Poulsen
forurening Halvdelen af de undersøgte grunde i den sydlige del af Damhusdalen er kun lettere forurenet. Nu skal yderligere 24 grunde undersøges.

I november måned startede Region Hovedstaden en undersøgelse af den forurenede jord i den sydlige del af Damhusdalen. Resultaterne viser, at halvdelen af de undersøgte grunde er lettere forurenet, og som en følge af de nye regler og grænseværdier på området, ikke længere skal være kortlagte som forurenede. Regionen går nu i gang med at undersøge yderligere 24 grunde for at afklare, om grundene fortsat skal være kortlagt.
Undersøgelsen har omfattet 17 grunde i den sydlige del af området og formålet har været at få mere viden om, hvor forurenet jorden er. De 17 grunde er valgt, fordi der tidligere kun er udført få analyser af jorden.
”Vi har nu fået et mere præcist billede af forureningen på de 17 undersøgte ejendomme. Ni af grundene er kun lettere forurenet, og vi har derfor annulleret kortlægningen af disse ejendomme,” siger miljødirektør i Region Hovedstaden, Sune Schou.

Få analyser
 Han understreger, at de ikke bare tropper op med gravemaskiner og gummihandsker i folks baghaver.
”Vi har sendt et brev til alle de berørte boligejere. De ni ejendomme, der fortsat er kortlagte som forurenet, har samtidig fået gode råd om, hvordan de lever med forurenin- gen,” siger Sune Schou.
På baggrund af resultaterne har regionen besluttet at udføre tilsvarende undersøgelser på 24 andre grunde i villakvarteret Damhusdalen. På disse grunde er der tidligere kun udført få analyser af jorden. Resultaterne fra disse undersøgelser forventes i tredje kvartal af 2013.
”De nye undersøgelser vil afdække forureningen nærmere. Og på baggrund heraf vil vi vurdere, om det er muligt at annullere kortlægningen af flere ejendomme,” siger Sune Schou.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top