Annonce

Et jævnbyrdigt DM venter
ishockey: I den kommende weekend venter sæsonens andet DM for ishockey-ungdommen, og det bliver formentlig mere spændende end normalt for et U13 DM. De bedste hold ser i hvert fald meget jævnbyrdige ud.

Optakten er i hvert fald optimal. Både på Sjælland og i Jylland endte tre hold med samme antal point, og kun et enkelt mål skilte de jyske mestre og vicemestrene ad. Sådan var det også på Sjælland. Det har altså været ufattelig tæt, og jeg glæder mig enormt til at følge holdene i Herlev i denne weekend.

Under de U13 kampe, som jeg hidtil har set i denne sæson, har jeg bemærket en ting. Niveauet er overraskende højt hos flere hold endda i mere end en kæde. Normalt på det her niveau, er det en enkelt eller to spillere alternativt en ekstra ordinær stærk kæde, som er afgørende for et U13 DM.
Det ser jeg ikke i år.  I hvert fald ikke i samme grad som de tidligere år.

Annonce

Jeg suste frem og tilbage i sidste weekend mellem Rungsted og Gladsaxe, så jeg også kunne snuse til LM for U13,2. Her noterede jeg mig et ualmindelig stærkt 13,2 mandskab fra000-293 Aab, der i øvrigt vandt fortjent. Hold da op de var store og velspillende de røde fra Aalborg.
Efterfølgende sammenlignede jeg kamprapporten fra JM-finalespillet for U13 med LM holdet. Nordjyderne havde 15 gengangere, så det var ikke så underligt, de var stærke. Det samme havde
650-153Herning i øvrigt, mens RSIK til sammenligning havde tre gengangere fra SM-finalespillet, hvilket beviser en formidabel bredde hos Rødovre i denne årgang. Men igen var der mange dygtige spillere, og der var ingen som sprang specielt i øjnene. Der var en god bredde over hele linjen.

Aab vandt i øvrigt LM foran Hvidovre, Rødovre og Herning.

De mange gengangere betyder nu ikke, at Aab ikke er blandt favoritterne, for det er et stærkt hold fra Nordjylland, som man også har set til puljekampene. Vojens og Esbjerg er lige i hælene på Aab, så meget kommer an på, hvordan det enkelte hold lige spiller på dagen. Dagsformen bliver uhyggelig afgørende.

Sådan er det ikke helt på Sjælland. Rødovre er stærkest, men de er også mentalt ustabile og man ved aldrig, om de er på toppen. Ligeså fantastisk de kan spille, ligeså umuligt er deres bundniveau, der ofte opleves, når nerverne og lysten til at præstere overgår talent og vilje. Min holdning er, at Rødovres værste modstander er dem selv.
Med til DM i Herlev er der flere spillere fra den stærke årgang ’01, der vandt prestige-cuppen Resport i Sverige. I år er de største profiler dog fra årgang ’00, men det er en uhyggelig stærk bredde, som Rødovre har med til Herlev. Alle tre kæder kan afgøre kampene.

Lige efter Rødovre er Rungsted, som godt nok vandt SM. Men det var nu mere pga. Herlevs sensationelle 3-2 sejr over Rødovre, hvor bundniveauet i den grad kom til syne, end det var Rungsteds formåen. De tre hold; Rungsted, Rødovre og Herlev fik lige mange point og i den indbyrdes stilling var Rungsted et mål bedre end Rødovre, der ellers havde vundet med 3-0 over nordsjællænderne. Kan Rødovre holde hovedet koldt til DM, må de være favoritter. Men det er med Aab og Vojens lige i hælene.

De øvrige hold til DM er Esbjerg, Rungsted Herlev, Frederikshavn og Hvidovre.

Vojens er forsvarende U13 mestre, da de vandt efter en vanvittig ’finale’ over Rødovre i sidste sæson.

Stillingen ved JM:
Aab
Esbjerg
Vojens
Frederikshavn
Herning
Odense

Stillingen ved SM:
Rungsted
Rødovre
Herlev
Hvidovre
Gladsaxe
Gentofte

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top