Annonce


Dommer undskylder
jeff-terminesi_RMB-FWH_01_150213_BP.jpg
Backen Jeff Terminesi blev fejlagtigt udvist i overtiden i Frederikshavn. Foto: Brian Poulsen/arkiv
Ishockey Hoveddommer Jacob Grumsen beklager den situation, hvor han dømte en afgørende udvisning på Jeff Terminesi i overtiden i Frederikshavn.

Udvisningen på Jeff Terminesi, der fik fatal følge for Rødovre Mighty Bulls i kamp 5 i semifinalen mod Frederikshavn White Hawks, er stærkt omdiskuteret dagen derpå.

Godt og vel fem minutter før udløb på fjerde periode kaldte hoveddommer Jacob Grumsen en udvisning på den canadiske back, og hjemmeholdet scorede det afgørende mål til 4-3 i det efterfølgende powerplay.

Annonce

Sejren til Frederikshavn sendte dem direkte i årets DM-finale med 4-1 i kampe, mens det for Rødovre nu hedder to bronzekampe mod Odense Bulldogs.

”Undskyld”
Vi har været i kontakt med Jacob Grumsen, der går til bekendelse dagen derpå.

”Der er ikke så meget at sige omkring udvisningen. Jeg har set kampen på video, og jeg laver en vurderingsfejl. Det skal jeg naturligvis beklage og undskylde,” forklarer han.

Kampen blev transmitteret direkte på TV3 Sport 2, og her kunne de to kommentatorer, Jimmy Bøjgaard og Lasse Degn, heller ikke forstå, at der blev dømt udvisning i den givne situation. Ligesom de generelt stillede sig uforstående over for et par andre udvisningskendelser.

Rødovre Mighty Bulls’ kaptajn, Michael Smidt, har i en anden artikel her på siden også udvist stor frustration over dommerne i kampen samt dommerniveauet generelt.

Som nævnt skal tyrene altså spille om bronzen over to kampe mod Odense. Den første kamp er på fredag den 5. april kl. 19.30 i Rødovre Skøjte Arena, mens der er returopgør dagen efter kl. 19.30 i Bryggeriet Vestfyen Arena.

4 kommentarer om “Dommer undskylder”

  1. Arne K siger:

    Hvad kan Rødovre så bruge det til, 7×2 min. til Rødovre, 1×2 til Fr.Havn er fuldstændigt forkert dømt. Mindst 3 af Rødovres udvisninger var tvilsomme og Fr.Havn burde være idømt mere 1×2 min.

  2. René C siger:

    Tuder I også her…. :-))))))))))

  3. Birgit Rasmussen siger:

    Omkamp

  4. Arne K siger:

    Er bare Blue Fox fans, bor i Ikast og været hockey fans i 40 år og for mig er der ingen tvil om at Rødovre blev bortdømt, har ikke mere sympati for Rødovre end Frederikshavn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top