Annonce


Det perfekte liv er en løgn
peggy.jpg
Forestillingen spiller i Viften den 3. april kl. 19.30. Foto: Presse
teater Det er prominente skuespillere der står på scenen, når Rødovre Teaterforening onsdag den 3. april har forestillingen 'Peggy Pickit ser guds ansigt' på plakaten.

Marina Bouras, Ken Vedsegaard, Jacob Weble og Susanne Storm har med stor succes medvriket i TV-serier som ‘Ørnen’, ‘Rejseholdet’, ‘Krøniken’, ‘Forbrydelsen 2’, ‘2900 Happiness’ og ‘Klovn’.
I forestillingen spiller skuespillerne to par der mødes til middag efter seks års adskillelse. De to par er hver deres sted i livet.
Det ene par, Liz og Frank, er blevet i de trygge vestlige omgivelser og har fået et barn – og deres dårlige samvittighed over egen velstand gør, at de sender en del af deres overskud til de nødlidende i Afrika. Det andet par, Karin og Martin, har derimod tilbragt de sidste seks år med at yde lægehjælp i Den Tredje Verden. De har til gengæld problemer i deres eget forsømte forhold uden børn. Gensynet parrene imellem forløber derfor alt andet end fredeligt. De misunder mærkeligt nok hinanden, selvom det er tydeligt, at ingen af dem er lykkelige, og utroskab, livsløgne og skrøbelige eksistensgrundlag oprulles gradvist i løbet af middagen.
Det perfekte liv viser sig at være en løgn, og hvordan skal man kunne redde verden, hvis man ikke engang kan redde sig selv?
Forestillingen spiller i Viften den 3. april kl. 19.30

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top