Annonce


270 fotografer udstiller deres bedste billede
Autor-Erik-Bruun-Frantsen-.jpg
Region Nord Foto udstiller 270 fotografier fra lige så mange fotografer. Foto: Privat
foto-udstilling Kæmpe fotoudstilling tager dig med bag kameraet hos 270 fotografer.

Man kan tage mange gode billeder, men kun ét kan være det bedste. Spørgsmålet er hvilket? Det har 270 fotografer måtte finde ud af forud for en kæmpe fotoudstilling på Rødovre Bibliotek.
Tirsdag den 2. april kl. 17.00 slår biblioteket nemlig dørene op til en stor fotoudstilling, hvor 270 fotografer fra 28 fotoklubber, hver udstiller ét billede. Udstillingen blev åbnet i går af viceborgmester Jan Kongebro, hvor menneskerne bag fotografierne fortalte om deres billeder, og om fotografering som fritidsinteresse i en fotoklub.
”Det glæder mig, at Rødovre Bibliotek på tredje år fortsætter samarbejdet med Region Nord Foto om at udbrede kendskabet til fotografiet som kunstform,” siger Jørgen Bresson, formand for Region Nord Foto, som er en sammenslutning af 28 fotoklubber på Sjælland.

Tricks
Interesserede kan læse mere om alle fotoklubberne i Region Nord Foto i en folder, som findes i udstillingslokalet. Her kan man finde sin egen favorit, blandt favoritterne frem til den 20. april i bibliotekets åbningstid. Torsdag den 18. april kl. 19.00 vil Jørgen Bresson på Rødovre Bibliotek følge op med et foredrag om tips og tricks om digital fotografering. Hvis du vil vide mere om foredraget, kan du finde informationer på bibliotekets hjemmeside.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top