Annonce


Svær opstart
Senior2_70-erne.jpg
Allerede i de første leveår var stævner en stor del af Avarta, der valgte at holde Pinsestævne, for at holde på spillerne. I dag er Avarta kendt for deres store Kristi Himmelfartsstævne. Foto: Privat
60-års jubilæum Efter tre års officielt virke er Avarta ved at rykke op for første gang, men taber 10-0 i en kvalifikationskamp. Heldigvis kan man undskylde sig med, at man endnu ikke har haft en træner.

I 1957 fortsætter den gode stime, og 1. senior ender som ubesejret i foråret med 20 point for 10 kampe og 61-7 i målscore. Man henter en træner ind, og oprykningskampene mod Roskilde og Skovlunde sender Avarta op i A-rækken.
Den sportslige succes dækker dog over elendige fysiske forhold og svære økonomisk problemer, der betyder, at flere spillere søger andre græsgange for at slippe for at rejse Sjælland rundt for egen regning.
Med kammeratskabet som den eneste bindende faktor er det kun dribleglade unge, der virkelig er ‘skudt i Avarta’, som mottoet senere kom til at hedde, der bliver i klubben, der faktisk kun overlever den svære opstart takket være en ekstra indsats fra alle medlemmer. I 1960 tager De konsekvensen af de dårlige forhold og flytter klubben til Espelunden, hvor tre baner og tre omklædningsrum er blevet anlagt. I området er der mange børn og unge, og klubbens fremtid er sikret.
I 1961 er der således hele 11 hold i tilmeldt.1. holdet kæmper en hård overlevelseskamp, men ungdomsholdene tordner derudaf. Måske med undtagelse af 2. miniput, der må slutte sæsonen med en historisk målscore på 0-118. Alligevel er forældreinteressen stor, og allerede året efter vinder de samme spillere kredsmesterskabet.
Efter ti års brav overlevelseskamp kan de grønblusede og deres forældre fejre 10 års jubilæum med varmt vand og et klubhus med egen telefon. Klubbens formand går i Avartabladet så langt som til at kalde jubilæumsåret for et vendepunkt i Avartas historie. “Et år, der lover godt for fremtiden,” skrev han, og han fik ret.
Allerede året efter får Avarta sin første juniorlandsholdsspiller i Ole Edeling, der senere ses på fjernsynsskærmen trylle mod svenskerne.

Stifteren-Berthil-Nielsen_m-brud

Annonce

Bedre end Hvidovre
I 1965 gav talentarbejdet gevinst. Efter mange års tilløb vandt Avarta endelig Serie III, da det lykkedes 1. holdet at spille alle 22 turneringskampe i træk uden nederlag. I kampen om det efterfølgende Sjællandsmesterskab var man i finalen bagud med 2-1 til Ruds Vedby, men på et hjørnespark fik Johnny Hermann udlignet, og der måtte forlænget spilletid til for at finde en vinder. Her stod Ib Jensens tropper klart bedst og vandt omkampen 2-0.
En præstation, som Berlingske Tidende kaldte ‘Bedre end Hvidovre’. “Avarta vandt sin række, og tabte ikke en eneste af de 25 kampe, kun tre endte uafgjort. Selv Hvidovre kunne ikke præstere så flot et resultat. I aftes var AVARTA ude og fejre SM. Man spillede bowling i Rødovre Centrum. Som om man ikke havde fået spil nok,” skrev dagbladet. Efter kun ét år i Serie II rykker holdet op i Serie 1, og det begynder at blive spændende at se fodbold i Espelunden.

Langt hår
I 1969 var det ikke kun græstæppet nær Vestvolden, der voksede vildt, det gjorde også spillernes hårpragt. Så meget, at tilkomne Hardy Jensen, der havde en fortid hos Lyngbys unge Danmarksmestre nærmest var den eneste korthårede fyr på opvisningsbanen.
“Men det var kun, fordi jeg var i militæret,” lover Hardy Jensen, der tidligt kommer ind i bestyrelsesarbejdet og sidenhen har været formand og forretningsfører af flere gange i Avarta.
“Det var jo noget af det specielle ved Avarta sammenlignet med andre klubber. Man fik lyst til at være en del af det frivillige arbejde og gøre en indsats for klubben,” siger Hardy der stadigvæk har sin frivillige gang i klubhuset i 2013. Faktisk så meget, at han stadigvæk er leder.
I 1969 må man til gengæld sige farvel til Ole Jensen, der efter 16 år på posten som ungdomsleder flytter til Randers. Netop ungdomsarbejdet skal blive en hjørnesten i udviklingen af klubben, og i 1970 deltager Avartas formand Berthil Nielsen sammen med tre af klubbens ungdomsspillere i en TV-udsendelse, der fokuserer på fodboldens betydning for samfundet, klubbens formål med de unge, samt betydningen for den enkelte af den evige stræben efter point.
Succesen følges op på banen, hvor juniorafdelingen oplever stor sportslig succes, idet alle tre hold bliver kredsvindere.

Reklamer eller ej
Efter lang tids debat gør reklamen sit indtog i Avarta, da 1. ynglinge bliver første hold med sponsor på tøjet, men i 1972 er det stadigvæk debatten om klublokaleforholdene som fylder mest i klubarkivet.
Klubbens 1. senior siger i 1973 også ja til at spille med en sponsor på tøjet, og Avarta fejrer 20 års jubilæet med et stort stævne, med deltagelse af hold fra Island, Bulgarien, Sverige, Vesttyskland og Tjekkoslovakiet.
Som en jubilæumsgave kan klubbens efterhånden mange medlemmer fejre, at klubhusene i Espelunden for enden af Rødovre Parkvej bliver udbygget med bl.a. en kantine og et kontor. Nu skal der styr på tingene i den lille klub, der snart er ved at vokse sig stor.
1974 bliver et dårligt sportsligt år set med Avartaøjne, idet både 2. senior og 3. senior rykker ned. Til gengæld smitter den megen træning af i andre sammenhænge,
Valhøjs skolefodboldhold, når nemlig helt historisk finalen i Ekstra Bladets kæmpe skoleturnering med ikke mindre end ni spillere fra Avarta på holdet.
I 1976 er det Rødovre Kommunes tur til at holde jubilæum, idet man fejrer byens løsrivelse fra København. De 75 år som selvstændig kommune fejres bl.a. med et stort internationalt fodboldstævne på Rødovre Stadion og i Espelunden, arrangeret af Boldklubben Rødovre og Avarta i fællesskab.
Samarbejdet fortsættes året efter, hvor klubberne sammen arrangerer en rockkoncert i Rødovre Skøjtehal.
Også på den sportslige front begynder fremtiden at tegne lys, og forventningerne vokser, da Brian Chrøis bliver udtaget til SBUs ynglingehold.
Avartas eget 25 års jubilæum blev fejret med en flot udstilling i Rødovre Centrum, et stort jubilæumsstævne i Rødovrehallen, samt et tilløbsstykke af en reception med efterfølgende fest på Orchidé-terassen i centeret, hvor de mere end 200 deltagere måtte skiftes til at sidde ned. Det gav dog godt gang i dansegulvet. På jubilæumsdagen fik Berthil Nielsen og Hans Heidemann tildelt SBUs æresnål for deres mangeårige indsats for klubben.

Der har de sidste 50 år været stor rejseaktivitet i Avarta. Her ses klubbens 1. ynglinge, som i 1964 var i Sprendlingen, der ligger i udkanten af Frankfurt. Stående yderst til højre ses den senere 1. senior træner og formand Flemming Haag Jensen.

Der har de sidste 50 år været stor rejseaktivitet i Avarta. Her ses klubbens 1. ynglinge, som i 1964 var i Sprendlingen, der ligger i udkanten af Frankfurt. Stående yderst til højre ses den senere 1. senior træner og formand Flemming Haag Jensen.

Oprykning og græshopper
Mange troede, at det var en aprilsnar, da HIK den 1. april 1978 som landets første professionelle klub skrev et nyt kapitel i dansk fodboldhistorie med betalt fodbold i en kamp mod Herning i Jylland. I Rødovre Kommune går man den modsatte vej og nedlægger reklameforbud. Det stopper dog ikke talentudviklingen, som så småt begynder at smitte af på førsteholdet. De er nu blevet så gode, at man i sommerpausen kun taber 5-3 til KB i en træningskamp på officersskolens bane vedZoologisk Have. Allerede den 7. oktober rykker Avarta da også op i Danmarksserien.
Opholdet i Danmarksserien skulle dog blive kort. Endnu engang sikrer 1. holdet sig nemlig videre oprykning, denne gang ved at slå arvefjenden Rødovre med 1-0 på Rødovre Stadion foran 1.400 tilskuere
En anden ting, der går godt er støtteforeningen Græshopperne, der for første gang arrangerer andespil på Valhøj Skole. Det skulle vise sig at blive en rigtig god idé. Græshopperne og PR-udvalget var også på banen med en vellykket palmehaveaften i Carlsro, der igennem årene har været rammen om nok så mange Avarta-begivenheder.
I 1979 overlader klubbens første formand, Berthil Nielsen, posten til John ‘Johan’ Olsen. En af hans første opgaver bliver at kåre Erik ‘Rico’ Hansen som årets spiller i Avarta. Hvis man dengang troede, at ‘Rico’ var færdig med at høste hæder og overskrifter, tog man fejl.
Den dag i dag står hans navn øverst på listen over spillere med flest spillede kampe i Avarta. 402 kampe aftvinger i sig selv den dag i dag masser af respekt, og gav ham dengang masser af tilbud fra andre klubber.
“Men det var ikke noget man overvejede så meget dengang. Vi havde det jo godt på holdet og i klubben. Avarta blev en stor del af min identitet, og er det stadigvæk den dag i dag. Jeg er jo kendt af mange for min tid i Avarta, og jeg har fået masser af venner gennem fodbolden,” siger Erik Hansen, der husker, hvordan han fik sit øgenavn, men ikke hvorfor.
“Det var en af holdkammeraterne, der en dag bare slynger det ud; ‘Hvad så Rico,’ sagde han bare, og så har det hængt fast. Sådan har jeg fået mange ting med mig fra Avarta,” griner Rico, der stadigvæk følger med i førsteholdets kampe.
“Selv hvis jeg er ude at rejse, kan jeg ikke lade være med lige at tjekke, hvad weekendens kamp blev. Det tror jeg aldrig, jeg vil holde op med.
Det er dog ikke af frygt for, at der er nogen, der skal vippe ham af pinden, som den mest spillende.
“Nej, jeg må konstatere med en blanding af vemod og stolthed, at det løb nok er kørt. De sidste gode spillere af egen avl, der havde chancen er stoppet for nylig, og de unge i dag har så travlt med at prøve lykken i andre lidt større klubber, så de får svært ved at nå det,” siger Rico, der håber snart at se flere Rødovredrenge tilbage i den grønne trøje.
“Det gør det også lidt sjovere at se som fan, når det er nogen, der er stolte over at spille i trøjen,” lyder opfordringen fra ikonet over dem alle.

Birkelund eller Espelund
I 1980 er det 25 år siden, de første kartoffeltryk-udgaver af Avartabladet ramte gaden første gang. En af drivkræfterne bag bladet, gjorde sig også bemærket på banen. Faktisk lavede den tidligere journalist på BT og redaktør på Rødovre Lokal Nyt, Michael Dahm, ofte så mange kasser, at hans navn stod oftere opført som målscorer, end tekstforfatter.
Nogle af de mål kunne Avarta godt have brugt i deres første sæson som divisionshold. Først efter 11 kampe lykkedes det at få den første sejr med 1-0 mod IHF. En kamp spillerne måtte tage af sted til klokken om morgenen for at nå kickoff.
I 1981 klarer 1. holdet sig bedre, og slutter et fornemt forår af med en score på 12 sejre og tre uafgjorte. Den gode stime gør Avarta kendt landet over via omtaler i tv, radio og landets aviser. Selv sportsikonet Gunnar Nu Hansen laver en præsentation af klubben. Men det er ikke den snak, 1981 huskes for. I august måned indledes drøftelserne nemlig til det, der skal blive Avarta og fodboldens nye klubhuse i ‘Birkelunden’ på Korsdalsvej over for Kaffetårnet.
De tanker følges op med konkret handling idet, bestyrelsen vedtager at indføre betalt fodbold. Forsvarsklippen Pierre Larsen skifter i 1982 til B1903, hvor han af flere omgange kan hænge de flotteste medaljer om halsen, inden han i slutningen af 1990’erne laver comeback i Espelunden som spillende træner.
Om det var hans fravær, eller bare hårdere konkurrence, der gjorde det vides ikke, men i 1982 måtte 1. senior for første gang nogensinde rykke en række ned tilbage til 3. division.
Alligevel kunne holdet bryste sig af, at nå pokalsemifinalen ved at slå AB 1-0. I semifinalen på Østerbro vandt B93 dog 3-0 efter at være blevet presset en stor del af tiden.
De dårlige resultater fik en katastrofal betydning for økonomien. Resultatet blev et dundrende underskud og noget der lignede spillerflugt fra klubben. Efter 1. seniors nedrykning fra 2. division og et dyrt bekendtskab med kontraktfodbold, gjaldt det i 1983 om at stoppe nedturen.
“Med tilbagehentede Heinz Hildebrandt på trænerposten lykkedes det klubben at stabilisere sig i 3. division og ydermere gøre flere af klubbens ynglinge modne til divisionsfodbold. Først og fremmest Jørgen Juul, som opnåede at få debut på ynglingelandsholdet, samt Peter Bengtsen der kom på SBUs udvalgte hold,” kan man læse i Avartabladet det år.
De tidligere førsteholdsspillere, nu kaldet ‘paverne’ viste dog, at de stadigvæk kunne finde vej til målet ved at blive nummer to i det uofficielle DM for oldboys. Den største bedrift var dog at overbevise Rødovre Kommune om det håbløse i at opretholde forbuddet mod reklamer på de kommunale idrætsanlæg. En sag der havde vakt en vis furore ved et kommunalbestyrelsesmedlems udtalelse om, at man tog skade af reklamer.

Flyvende holdkammerater
Sommeren i 1984 skete der en af de slags ting, som fodboldspillere aldrig glemmer. Dels fordi det danske landshold havde en succesfuld debut ved EM i Frankrig, men mest fordi flere Avarta-folk fik muligheden for at opleve stemningen på en endagstur i et privat-char-tret fly, der blev arrangeret via klubmanden Ole Rydahl med få timers varsel.

Lige så flyvende blev flytningen til de nye klubhuse på Korsdalsvej i 1985. De bedre forhold kunne ikke forhindre nedrykning, og eneste sportslige højdepunkt var ynglingeholdets flotte sjællandsmesterskab. Det første i klubbens historie.
Grundlovsdag den 5. juni blev de nye klubhuse officielt indviet på samme dag, som det danske landshold lammetæskede supermagten Sovjet 4-2 i en uforglemmelig kamp på vejen mod Danmarks første VM-deltagelse i Mexico året efter.
I finalen ved det mesterskab kan man på Tv-billederne se et stort flot Dannebrog på tribunen. Nogle Avartarødder havde taget turen hele vejen til Mexico. Undervejs blev de dog frarøvet alle deres ejendele med undtagelse af deres pas, billetterne til finalekampen og det danske flag, som lå sikkert gemt i hotellets bankboks.

Nyt stadion
1987 blev året, hvor 3. divisionsholdet kunne løbe på græs på et helt nyt stadion i Espelunden, og det så ifølge Avartabladet samme år ud til, at spillerne hurtigt følte sig hjemme i de nye omgivelser.
“Året sluttede med to forrygende oprykningskampe mod OKS, den sidste i Espelunden under stor bevågenhed fra pressen. Fynboerne vandt den afgørende kamp 1-0, men det kunne ikke spolere fornemmelsen i klubben af igen at være på vej mod nye tider,” står der i bladet.
Hvad de voksne ikke kunne, klarede børnene i et svuptag, og det årlige puslingestævne på Kristi Himmelfartsdag lokkede tusindvis af børn til, og gjorde god reklame for klubben. I 1988 rykker holdet igen op i 2. division og man forsøger sig sågar med en dyr bilordning for klubbens bedste spillere.

Fokus på ungdommen
Samme år som Berlinmuren faldt i Berlin, skulle der bygges op i Avarta, der i 1989 fik sin første egentlige ungdomskonsulent i Bent Hansen. Året efter kom der to bestyrelser. Én for hovedklubben og en for divisionsholdet. Lige lidt hjælper det. De økonomiske problemer trænger sig stadigvæk på, og på grønsværen står den mere på overlevelseskamp end oprykningsdrømme.
Også jubilæumssæsonen i 1993 bliver præget af en lang række problemer: I starten af året opstår der brand i klubbens kantine og kort tid efter brænder pergolaen foran kantinen. Senere på året ødelægges indgangspartiet ved stadion af en storm og lynet slår ned i stadionuret.
Først i 1995 triller bolden Avartas vej. 1. senior overrasker de fleste ved at vinde 2. division øst, og Michael Madsen bliver kåret til årets fund i 2. division øst. I sommerpausen bliver Emeka Andersen købt af Brøndby IF for 25.000 kroner og Jesper Topp Johansen bliver solgt til græske PAOK Saloniki. Den bedste nyhed, der skal sikre Avartas tid i divisionerne 20 år senere, er dog, at også ungdomsafdelingen oplever succes idet årgang 84 vinder Inde-DM.

Ved Avartas 40-års jubilæum i 1993. Fra venstre ses en af stifterne Hans Heidemann, som også var mangeårig kasserer, i midten Henning Jensen, der var bror til medstifter og mangeårige ungdomsformand Ole Jensen. Yderst til højre er det Niels Danielsen.

Ved Avartas 40-års jubilæum i 1993. Fra venstre ses en af stifterne Hans Heidemann, som også var mangeårig kasserer, i midten Henning Jensen, der var bror til medstifter og mangeårige ungdomsformand Ole Jensen. Yderst til højre er det Niels Danielsen.

Ren rutchetur
1. senior klarer sig pænt igennem den første sæson i 1. division og efter tre spillerunder ligger man til oprykning til Superligaen. Igen er det dog i ungdomsrækkerne, at succesen skal findes. 1. lilleput, der før sæsonstart havde fået tilgang af fem spillere fra Boldklubben Rødovre bliver Danmarksmestre efter en finalesejr på 2-1 over AGF. Efter finalen bliver Morten Andersen kåret til DM’s bedste spiller. Tre dage efter DM-triumfen, spiller holdet finale i SBU’s pokalturnering, hvor de dog taber knebent 4-3 til Næstved. I 1997 kommer Pierre Larsen tilbage, men han oplever kun sit hold rykke ned. 1. seniors nedtur starter da holdet efter forårssæsonen rykker ned i 2. division. Lige lidt hjælper det, at man kan indvie en ny tribune på stadion. Nedturen fortsætter, og i 1997 kunne man først og fremmest glæde sig på Morten Seifert Larsens vegne. Den unge knøs med den dybe stemme røg til prøvetræning hos PSV Eindhoven, hvor han senere opnåede at spille på hold med blandt andre EM-helten Jan Heintze.
Førsteholdet fortsætter dog nedturen og ender i 1998 først i i kvalifikationsrækken og dernæst Danmarksserien. På det tidspunkt snakkede man faktisk om en uofficel Danmarksrekord i antal nedrykninger i træk.
En række trænerskift senere stopper Avartas nedtur endelig, og det lykkes i 1999 at engagere Jan Schmidt, der i hele sin trænerkarriere har fungeret i KB. Som assistentfor Jan Schmidt ansættes Carsten Sørensen, der tidligere har været træner for klubbens årgang 84, hvis spillere så småt begynder at virke interessante for førsteholdet.
Det er dog en gammel kending, der skriver sig mest ind i historien, idet årets spiller bliver Kim Jensen, der med sin kamp nr. 100 på 1. senior bliver den første søn af en anden 100 kampsjubilar, Hardy Jensen.
“Der er noget særligt ved Avarta, når man først er fanget, så kan man ikke slippe væk igen, og både Kim og jeg er her jo stadigvæk som ledere,” indrømmer farmand Hardy.
Ønsker byhold
I lokalpressen foreslår sportsjournalisten, at man burde have et byhold i stedet for at sprede talenterne på flere forskellige klubber. I Avartas bestyrelse er man enig, men forslaget falder først på en ekstraordinær generalforsamling og dernæst på en ordinær med henholdsvis én og tre stemmer. Klubbens bestyrelsesmedlemmer vælger kort efter at resultatet bliver kendt, at trække sig fra deres poster, og der skal dermed vælges en hel ny bestyrelse. Den kommer dog ikke til at sidde særligt længe før dele af den gamle kommer tilbage med efterfølgende uro i støtteforeningen Græshopperne og lederflugt til følge.
På den sportslige front vælger to af det sidste århundredes helt store Avartaspillere at trappe ned, og Carsten Jensen samt Jimmy Sørensens hjælp sætter skub i 2. senior, der trænes af en anden tidligere spiller, Kim Binne. I 2000 overtager Kim Jensen efter ham, mens Kim Binne for første gang i klubbens historie får noget positivt ud af 3. senior.

Bedre bredde
Samme år gør en skrivebordsfejl, at 1. lilleput må nøjes med at blive indrangeret i lilleputrække 2. Året før havde en stor del af spillerne deltaget ved Lilleput-DM og skuffelsen over indrangeringen var så stor, at fem spillere samt holdets træner Michael Andersen vælger at spille sæsonen 2000 i BK Rødovre. Det skulle vise sig at være en rigtig god idé: Holdet er næsten urørlige og vinder bl.a. KBUs Mesterrække og pokalturnering og bliver uofficiel Danmarksmester.
Det lykkedes ikke at få spilletilladelse til den bedste række i den følgende sæson, og flere af de toneangivende spillere skifter til de omkringliggende klubber.
I sommerpausen i 2001 blafrer svingdøren i Espelunden og en del nye spillere kommer til. Ikke mindst skarpretteren Rajko Lekic fra B93, som viser sig at blive et hit, der er for stort til Avarta. 16 mål i efterårets 15 kampe taler sit tydelige sprog, og i december skriver 1. divisionsklubben Herfølge kontrakt med Rajko, der senere fortsætter sin karriere både i Superligaen og i udlandet. Efterårssæsonen starter skidt, men holdet klarer sig nogenlunde igennem efteråret og ligger ved vinterpausen på en 7. plads – 7 point fra en oprykningsplads. Martin Darré bliver valgt som årets seniorspiller og Benny Mundt bliver årets 1. holdsspiller. Det interessante er, at både Martin og Benny ti år senere er at finde omkring trænerteamet. Selv 50 år efter, at man byggede en klub op på kammeratskab, sammenhold og gode oplevelser vender folk tilbage til klubben, selv efter fodboldstøvlerne har scoret deres sidste mål.

Schäfer bestemmer
Den 1. januar 2003 er der gensyn med Michael Schäfer, der måske via sin lidt mere tekniske tilgang til fodbolden kan se sit hold kvalificere sig til de officielle Danmarksmesterskaber i indendørsfodbold.
For få år siden er det så en anden kendt stemme, der begynder at sætte dagsordenen i omklædningsrummet. Christian Grønbæk imponerer fra start ved at samle et hold af spillere han enten har personligt kendskab til, eller som har løbet Fjeldhammervej flad til vintertræning.
Sammen med assistenttræner Benny Mundt får han igen Avarta op i 2. division, og man er et hundehår fra at rykke videre op.
Emega Andersen skiftes med den tidligere landsholdsspiller Peter Skov til at vogte målet, og i front har Morten Seifert og især en af de tre Fossgaardbrødre, nemlig Lasse, stor succes. Udstillingsvinduet Avarta er dog så godt, at Fossgaard og Jesper Larsen prøver lykken andre steder, ligesom Lasse Rise og Søren Weibel valgte nogle år tidligere.
I dag kæmper holdet i midten af 2. division. Grønbæk sidder stadigvæk ved roret og 1. holdet er igen udskilt i en professionel overbygning. Desværre kniber det med at få integreret moderklubbens egne talenter, måske fordi der ikke er så mange af dem.
“Men det bliver også fokusområdet de næste år,” lover klubbens nuværende formand, Kenneth Mumgaard.
“Vi er en fodboldklub, der har sadlet om. Nu satser vi dels eliteorienteret omkring 1. holdene fra de er helt unge af, men også på bredden. Der skal være plads til alle, og der kommer de gode oplevelser fra udlandsrejser og kammeratskab ind i billedet,” siger Kenneth Mumgaard.
Han glæder sig personligt over, at man efter mere end 50 års tilløb har fået gang i pigeholdene i klubben, og står på tærsklen til at indføre mødrehold.
“Det giver en helt anden kultur og et helt andet klub-liv. Kvinder er væsentlig bedre til at tage aktivt ansvar også på det frivillige plan, og jeg tror, det kan hjælpe os godt videre med vores projekt om at sikre, at vores egne unge spillere indenfor den nærmeste fremtid igen skal være toneangivende på Avartas førstehold,” siger Mumgaard, der mener, at flere ting støtter op om dette.
Vi har fået nye klublokaler, så nu kan klubben blive et rigtigt samlingssted, hvor man kan mødes med sine venner både før og efter træning, og vi har ansat Morten Seifert som talentchef. Han er et godt eksempel på, at man kan komme langt, hvis man vil, og så har han en direkte kontakt til byens idrætsskole, hvor han selv er lærer. Jeg har store forventninger til fremtiden,” understreger Kenneth Mumgaard, der håber at se rigtig mange af både de gamle og nye Avartaansigter til receptionen på fredag.
Mange af dem burde for længst være nævnt i denne ultrakorte gennemgang af klubbens historie. De få, der er blevet nævnt ved navn, har skabt Avarta alene, lige så lidt, som Christian IV selv har bygget Rundetårn , og de har ikke nødvendigvis fortjent det mere, end de hundredvis af andre, som gennem de sidste 60 år har gjort Avarta til det klubben er i dag. En klub med godt kammeratskab.

3 kommentarer om “Svær opstart”

  1. Finn Gøthler siger:

    Det er en rigtig spændende artikel. Jeg var med i Sprendlingen i 1964, og har alle årene fulgt Avarta, som jeg og ligeledes min bror havde en pragtfuld tid i, både som spiller og et tidspunkt også som træner for de helt små drenge.
    Ud over Sprendlingen husker jeg tydeligt en tur vi havde som ynglinge til det tidligere Jugoslavien, hvor vi var 18 mand i en 17 personers bus(vi skiftedes til at sidde på motoren). Berthil var holdleder, og turen var meget vellykket bl.a.
    fordi Berthil bestred sit job så godt. Berthil havde jo lidt rødligt hår, så da vi nåede grænsen til Italien, var der en der sagde at han skulle stikke hovedet ud af bussen så de kunne se at vi var rød/hvide, og kom fra Danmark. Og det virkede, da de hørte at vi var fodboldspillere kørte vi lige igennem, hvor alle andre måtte holde og vente.
    Jeg håber at Avarta vil klare sig godt i fremtiden, og sender et stort tillykke med jubilæet.
    Finn Gøthler

  2. Nils Danielsen siger:

    KOMMENTAR FRA NILS DANIELSEN
    FLOT ARBEJDE AF ANDRE´ BENTSEN.
    Herligt at læse Avartas historie beskrevet med store og små ”highlights”. Jeg kan kun tilslutte mig Leif Gøthlers erindring om en god oplevelse i Sprendlingen. Leif indtager på billedet i artiklen ovenfor den plads, der dengang hed centerforward, selv er jeg placeret mellem Leif og Flemming Jensen.
    Jeg blev medlem af Avarta som lilleput i 1958 og blev den første, der spillede på samtlige 1.hold i Avarta fra lilleput til senior. Senere kom miniput til og så overtog Peter Bank rekorden. Til gengæld er jeg vistnok den yngste, der har været medlem af Avarta-Bladets redaktion. I hvert fald måtte jeg have dispensation for at deltage og blive valgt på generalforsamlingen, hvor ”Store Poul” Nielsen kaldte mig for Avartas H.C.Andersen. Det har jeg varmet mig ved lige siden.
    Mange gode minder vælder frem ved læsning af Andre` Bentsens artikel. Jeg var som Finn med på den første Europa-turne` i 1963. Tilsvarende deltog jeg i 1965, hvor Ungarn suppleredeTjekkoslovakiet og Jugoslavien som hovedattraktion. I 1967 blev ruten udvidet med Bulgarien. Det var på denne tur et blandet ynglingehold fra Avarta mødte det bulgarske ynglingelandshold på Levski Stadion i Sofia, der svarer til det, vi kender som Parken i København. Vi tabte 5-0, men det føltes faktisk som en sejr. Al spillet foregik på vores banehalvdel, men ”kun” fem gange lykkedes det for de dygtige bulgarere at bryde igennem vores massive defensiv.
    Alle de her nævnte udlandsture, der indebar unikke oplevelser for os Avarta-drenge, må tilskrives Mr. Avarta: Berthil Nielsen.
    Min største oplevelse som senior var kampen om Sjællandsmesterskabet i Serie 3 i 1966 mod Ruds Vedby. Vi vandt 4-2 efter omkamp, og jeg var blandt målscorerne. Men det blev vist også mit sidste mål på 1.holdet, idet jeg efter fem kampe i Serie 2 blev dømt for langsom til tempoet i den højere række! Godt det samme for i de år steg tempoet år for år, idet Avarta spadserede op gennem rækkerne uden at se sig tilbage.
    Avarta har nu i 60 år været rammen om store oplevelser for børn, unge og ældre. STORT TILLYKKE.
    I Juni drager jeg og ni andre grand old Avarta – veteraner otte dage til Makedonien.
    Sidste år var vi i Beograd og Novi Sad i Serbien.
    Faktisk har BN-rejser i en årrække arrangeret årlige rejser for Avarta-folk og ja BN står for Berthil Nielsen.
    Turene er endnu et bevis på, at Avartas motto ”Et godt kammeratskab” holder hele livet.

  3. Nils Danielsen siger:

    K0REKTION:

    Jeg får skrevet Leif Gøthler i starten af min kommentar ovenfor.
    Men det er jo vitterlig Finn Gøthler, der har skrevet det indlæg , jeg refererer
    til, og det var da også Finn, jeg var på årgang med. Hans lillebror Leif var et par år yngre og iøvrigt en særdeles slidstærk midtbanespiller med mange kampe på diverse førstehold i Avarta på sit CV.

    Nils Danielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top