Annonce


Punkthus og vindturbulens
Damhus-Have-set-fra-Roskil.jpg
Det kommer til at blæse voldsomt om hjørnerne, hvis højhuset opføres, mener en nabo. Foto: Presse
læserbrev Ved min gennemgang af lokalplanforslag nr. 124 vedr. Damhus-Have, undrer det mig, at der ikke intet sted er anført noget om, hvorledes vinden opfører sig i nærområdet, når man opfører et punkthus på ca. 40 meter.

Af Niels Tranberg

De mennesker der tror, at man kan opholde sig på de udendørs arealer neden for et punkthus må være meget naive.
I “salgs-prospektet” for Damhus-Have argumenteres der med park og udendørs caféer, sågar i lokalplanforslaget kan man se café med parasoller.
Nu er det sådan, som de fleste i Danmark ved, at Danmark ligger på lavtrykkenes motorvej, hvorfor det for en stor del af året blæser med en jævn til kraftig vind – oftest fra vestlige retninger – og jo højere over jorden, jo mere blæser det.

Annonce

Ikke attraktivt
 Når vinden rammer et højhus, presses vinden nedad og ud til siden og vindhastigheden øges. Dette medfører, at der altid vil være kraftig vind ved foden af et punkt-højhus, hvorfor det absolut ikke er attraktivt at opholde sig her.
Som eksempel på højhuse i København, hvor der altid er vind ved foden er højhusene, er Codan Hus på Frederiksberg og Royal Hotel i Kbh.
Modsat er der højhuse, hvor man har omkranset højhuset med en lav bebyggelse, for at modvirke vindturbulens, blandt andet Domus Vista på Frb. og Herlev Sygehus.
Træer kan også være med til at modvirke vindturbulens, men de fleste bliver jo fjernet fra grunden for at kunne opføre et højhus.
Har Tegnestuen Vandkunsten og Teknisk Forvaltning glemt at beregne, hvilken påvirkning på nærområdet vindturbulens, som følge af et højhus, vil have, eller er det bevidst udeladelse af sådanne oplysninger ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top