Annonce

Narkohunde ikke aktuelt på RG
gallafest-RG17_111007_BP.jpg
Hashrygning er ikke et problem på Rødovre Gymnasium, ifølge rektor Peter Ditlev Olsen og elev Rikke Højbjerg. Foto: Arkiv
Stoffer til fester Elever på Rødovre Gymnasium behøver ikke at frygte, at deres jakker og tasker bliver 'gennemsniffet' af en narkohund til skolefesterne. "Vores vurdering er, at vi ikke har problemer af den art," lyder det fra skolens rektor, Peter Ditlev Olsen.

På Aalborghus Gymnasium har man taget nye metoder i brug i kampen mod narkotika til skolefester.
Til en fest på skolen blev tre elever bortvist tidligere på måneden, efter at et privat firma havde gennemsøgt elevernes garderobe for narkotika, og fundet hash i elevernes lommer.
“Det har en præventiv effekt og giver en tydelig signalværdi om, at vi ikke accepterer euforiserende stoffer her på skolen,” udtaler rektor på Aalborghus Gymnasium, Torben Poulsen, til Nordjyske.dk.
Flere gymnasier har efterfølgende bakket op om tiltaget, men på Rødovre Gymnasium behøver eleverne ikke frygte, at deres overtøj bliver gennemsøgt til kommende fester. Signalværdi eller ej.
“Vores vurdering er, at vi ikke har problemer af den art. Både elever og vagter siger, at de ikke har oplevet elever der er påvirkede af hash eller andre stoffer. Samtidig er det heller ikke en overvågningsskole jeg ønsker mig,” siger rektor på Rødovre Gymnasium, Peter Ditlev Olsen. Han forsikrer dog, at skolen vil skride til handling, hvis skolen oplever at det bliver et problem.
“Så må vi overveje, hvilke initiativer der må tages. Stoffer er ikke noget der hører til på gymnasier,” siger han.

Slip bare hundene løs
 Rikke Højbjerg, der til dagligt går i 3.Å, og er medlem af skolens elevråd, har aldrig selv oplevet elever der har røget hash eller taget andre former for narkotika til skolens fester. Hun mener derfor, at et lignende tiltag ville være spild af tid.
“Jeg tror, at skolens elever ville være uforstående overfor sådan et tiltag, for det er virkelig ikke et problem der eksisterer her.”
“Men hvis det var et problem, så ville det være fint med narkohunde, for det hører selvfølgelig ikke til på en skole,” siger hun.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top