Annonce

Konservative skifter formand
chris-lassen-jensen_07_070213_BP.jpg
NY FORMAND: Selv forventer Chris Lassen Jensen at stille op til kommunalbestyrelsen, og forbedre den placering han fik ved sidste valg, hvor han fik 13. flest personlige stemmer i kommunen. Et personligt resultat som dog ikke gav valg. Foto: Brian Poulsen
Med mindre et år til kommunalvalget, har Konservative valgt den kun 22-årige Chris Lassen Jensen, som partiets formand i Rødovre.

Troels Kastoft-Christensen har fået travlt med livet Special Occasion Dresses som selvstændig, og kommer ikke til at stå i spidsen for Konservative ved det snarligt kommende kommunalvalg.
”Jeg er i øjeblikket dybt engageret i at få mine to små selvstændige virksomheder til at flyve, og bestyrelsen har vist forståelse for, at jeg vil lægge mit fokus der.” siger Troels Kastoft. Han har overladt formandsposten i den lokale afdeling til Chriss Lassen Jensen, som i forvejen sidder i bestyrelsen.
Han har drevet sine medstuderende til vanvid på Rødovre gymnasium, fordi han altid lige havde en ting eller to, han ville diskutere i plenum, er 1. suppleant til kommunalbestyrelsen, og én af de unge mennesker som blev skildret i filmen ’Indspark’ om unge mennesker, som vidste engagement i Rødovre. Til dagligt bor Chris bor i Mariehøj med sin færøske kæreste Eyð og læser erhvervsjura på CBS.
Selvom han kun er 22 år, er han ikke uerfaren i politik, og kommunalbestyrelsesmedlem, Kim Drejer Nielsen, glæder sig til samarbejdet.
”Det glæder mig at vi har fundet en så kompetent afløser til posten som vælgerforeningsformand. Det er store sko, der skal fyldes. Chris har været formand for Konservativ Ungdom i København, har været kampagneleder for Rasmus Jarlov ved sidste folketingsvalg, og jeg tror på at han kan bidrage med den nødvendige politiske og organisatoriske kraft til at styrke vores valgkamp i november.”
Selv er Chris Lassen Jensen målrettet omkring hans opgaver som nytiltrådt formand.
”Min vigtigste opgave som ny formand bliver at sørge for, at Kim Drejer får et fantastisk valg. Kim har gennem de sidste 4 år været den konstante vagthund i en ellers Special Occasion Dresses tam kommunalbestyrelse. Han har kæmpet for borgerne og været lydhør overfor deres udfordringer og ønsker, og det er min overbevisning, at det er det folk ønsker sig i en politiker.” siger Chris Lassen Jensen, og forsætter
”Der er brug for Kim Drejer i Rødovre, og det kommer vi til at føre valgkamp på. Det har jeg sagt før, og det gentager jeg gerne i en uendelighed.”

Tre skarpe til den nye formand
1) Konservative står historisk dårligt i meningsmålingerne, hvad vil du gøre i Rødovre, for at sikre Jeres plads i KB
“Det er meget simpelt. Landspolitiske meningsmålinger betyder ikke noget, når vi skal stemme om hvem der er bedst til at styre Rødovre Kommune. Kim Drejer (C) er den eneste som har været konsekvent i kritikken af Erik Nielsen, når han har opkrævet flere skattekroner, lavet en dyrere og besværligere affaldsordning, og været ude af trit hvad vi som borgere ønsker os. Jeg tror på fremgang for konservative i Rødovre!”
2) Hvis du kunne bestemme frit, hvad skal der så ske med Damhus Tivoli grunden?
“Hvis jeg nu ejede grunden? Så ville jeg åbne haven op med et cafémiljø og fri adgang for alle. Gør det muligt at komme over til Damhussøen, og så gør det til et sted hvor man har lyst til at komme året rundt. Hvor man kan drikke en kop kakao om vinteren og nyde en is om sommeren.”
3) Hvis du frit kunne vælge, ville du så helst sidde i kommunalbestyrelsen som Jeres anden kandidat, eller at “Socialdemokraterne ikke har absolut flertal?
At Erik Nielsen ikke har absolut flertal. Det er så ødelæggende for Rødovre, at Erik Nielsen kan diktere det hele. Jeg vil hellere tabe endnu et valg hvis det betød, at vi endelig kunne få gang i Rødovre. Dét er der brug for i Rødovre.”

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top