Annonce


Helhedsplanen for Damhusområdet er visionær og godt tænkt
04-Britt-Jensen.jpg
Foto: Arkiv
debat Meget er sagt om ændringerne ved Damhustivoliet - og i Socialdemokratiet støtter vi den helhedsplan, der lige nu er sendt til høring som lokalplanforslag.

Britt Jensen, Gruppeformand Socialdemokratiet

Damhustivoliet er et privat foretagende, som ikke kan løbe rundt, og derfor skal der selvfølgelig ændres på området. For vi kan desværre ikke leve af de mange minder, som vi alle har fra Damhustivoliet. Men vi har en forpligtelse til at sikre, at Rødovre fortsat udvikler og forandrer sig i takt med den tid vi lever i.
Og helhedsplanen lever til fulde op til de tilbud en moderne kommune som Rødovre skal byde på.

Annonce

Kedelig tendens
Helhedsplanen er en rigtig fornuftig plan for omdannelse af området til et flot og gennemtænkt boligområde, som både sikrer et flot byggeri, gode boliger og offentlig adgang til en skøn park lige op til Damhussøen – herunder en forskønnelse af hele området og torveaktivitet på Damhustorvet.
Det er en kedelig tendens, at nogle politikere altid ønsker sig borgermøder, når der skal laves en ny lokalplan, som man er uenig i.
Lokalplanforslaget er sendt til høring og her har alle kommunens borgere mulighed for at give sin mening til kende.
Kommunalbestyrelsen er altså en demokratisk valgt forsamling, der repræsenterer kommunens borgere – og vi er fuldt ud i stand til at træffe beslutning om kommunens udvikling. Er man uenig, eller har andre ideer – så har man netop mulighed for at indsende sit høringssvar. Det er demokratiets spilleregler.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top