Annonce


Gymnastik med traditioner
senior-gymnastik_02_050213_BP.jpg
Her er det holdet "Damer uden grænser" hos Orients gymnastikafdeling, der er i aktion tirsdag morgen. Foto: Brian Poulsen
Gymnastik I Orients gymnastikafdeling bliver der lagt vægt på traditioner og et stærkt socialt fællesskab på tværs af aldre og køn.

Der er mere end 500 gymnaster i Orients gymnastikafdeling i alderen 3 til 93 år. Elisabeth Petersen har selv været aktiv i foreningen siden 1972 og har samtidig fungeret som formand siden år 2000.

Hun er særligt tæt på de dame- og herrehold, som har deltagere på over 60 år, og som altid har åben for nye medlemmer. Foreningen drives via frivillige kræfter som i så mange andre sportsgrene.

Annonce

”Det er frivillige kræfter, der bærer Orient. Jeg kan godt lide at være her på grund af det sociale, og medlemmerne får noget for pengene. De kan altid føle sig velkommen,” siger hun, da vi en dag er på besøg til en morgentime.

”Jeg ville ikke kunne undvære det. Der er en dejlig atmosfære, og vi hænger os i traditioner. Vi holder den årlige generalforsamling, og vi holder Fastelavn hvert år, hvor vi slår katten af tønden. Så har vi vores fødselsdag til maj.”

Motion og latter
Tirsdag morgen motionerer mændene over 60 år i Rødovre Stadionhal, og der er garanti for en hyggelig time hver uge med ’Elitemændene’.

”Motion, latter, og sved på panden for alle morgenfriske mænd. Kom og vær med, der er plads til alle på holdet,” lyder det i programmet for sæson 2012/13. Gymnastikken er ikke overraskende mere populær blandt damerne, hvorfor der også er et ekstra hold for dem.

Orients gymnastikafdeling holder ’Orientdag’ lørdag den 23. marts i Rødovre Stadionhal fra kl. 13-17. Sidste år var der cirka 800 tilskuere, og bredden vil optræde med alle former for gymnastik.

Er du interesseret i at vide mere om gymnastik i Orient, er der mere information at hente på foreningens hjemmeside, www.orient-gif.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top