Annonce

Forsøg på tricktyveri mod 94-årig
politi-motorcykel_190911_BP.jpg
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48. Foto: Arkiv
politi To kvinder forsøgte at snyde 94-årig mand på Valhøjs Allé.

Da det søndag den 27. januar kl. 10.33 ringede på dørtelefonen i en lejlighed på Valhøjs Allé, troede lejlighedens 94-årige beboer fejlagtigt, at det var hjemmehjælpen der var kommet.
Han lukkede derfor en kvinde ind, men den yngre kvinde, der talte med udenlandsk accent, var bestemt ikke kommet for at hjælpe manden.
Hun lokkede beboeren ud i køkkenet, hvor hun stillede en masse forskellige spørgsmål om lejligheden.
Kvinden forlod herefter stedet. Den 94-årige opdagede efterfølgende, at der var rodet i hans ting i soveværelset.
Han blev således klar over, at der havde været en medgerningsmand inde i lejligheden, mens han blev opholdt ude i køkkenet. Det lykkedes dem ikke at stjæle noget. Gerningskvinden beskrives som:

Efterlyser vidner
 Kvinde, lys i huden, ca. 175 cm høj, 25-30 år, normal af bygning. Iført lang brun læderfrakke, lysebrun hue, brune læderhandsker. Talte dansk med udenlandsk accent.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Annonce

 

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top