Annonce

Fakta over grundspillet
mike-raadde2_rmb-bluefox17_161110_BP.jpg
Svenske Mike Rådde producerede flest point af Rødovres backer i grundspillet og er den spiller, der er gået mest frem på holdet. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Grundspillet i AL-Bank Ligaen blev færdigspillet tidligere på ugen, og fredag begynder det længe ventede playoff. Vi har samlet statistik på tyrene fra de 40 grundspilskampe.

Rødovre Mighty Bulls sluttede sæsonens grundspil af med at tabe fem kampe i streg og fik dermed langt fra den bedste optakt til kvartfinaleserien mod Herning Blue Fox.

Men ét er grundspil, noget helt andet er slutspil. Tyrene kan ’starte på en frisk’, når pucken smides fredag aften på den jyske hede.

Annonce

I de sidste 10 kampe vandt tyrene tre og tabte syv (én på overtid). Det samlede resultat for 40 kampe er dermed 16 sejre (fem på overtid/straffe) og 24 nederlag (tre på overtid/straffe).

I Fair Play-konkurrencen endte Rødovre på en fjerdeplads ud af de ni mandskaber i AL-Bank Ligaen. Holdet skrabede i alt 486 strafminutter sammen (12,2 min. i snit pr. kamp – samme snit som efter 30 kampe). Odense Bulldogs opførte sig pænest med 7,8 min. i snit.

Karvinen slutter på toppen
Mike Daugulis blev den Rødovre-spiller i grundspillet, der modtog flest udvisningsminutter. Han blev noteret for 59 minutter. Daugulis efterfølges af Herning-drengen Ulrich Linnet med 57 strafminutter.

Jannik Karvinen har ligget nummer ét på Rødovres interne topscorerliste det meste af sæsonen. Han blev i alt noteret for 32 (15+17) point i 40 kampe (30 k.: 23 point). Andy Contois fik ligeså mange point – dog med tallene 13+19. Michael Smidt (10+16) og Rasmus Astrup (7+19) kommer på de næste pladser med hver 26 point.

Otte ud af Rødovres 40 kampe er gået i overtid, og tyrene har sejret de fem gange (to på overtid og tre på straffeslag). Jannik Karvinen og Rasmus Astrup har begge på suveræn vis afgjort en straffeslagskonkurrence for Mighty Bulls, mens Jeff Terminesi gjorde det senest.

Herunder følger de fulde individuelle statistikker for Mighty Bulls-spillerne i grundspillet sæson 2012/13 – kampe, point (mål+assist), +/- statistik:

Backs
Sebastian T. Bergholt, 36, 8 (1+7), +4
Morten Allesøe, 36, 7 (3+4), -6
Mike Rådde, 40, 15 (0+15), -3
Jeff Terminesi, 40, 12 (4+8), 0
Matias Lassen, 39, 3 (1+2), -6
Marco Illemann, 15, 2 (0+2), -6
Tobias Hansen, 5, 0, -2

Forwards
Michael Smidt, 40, 26 (10+16), +7
Jannik Karvinen, 40, 32 (15+17), +9
Andrey Chistyakov, 29, 18 (8+10), -3
Adrian Ekström, 39, 11 (5+6), -6
Andy Contois, 37, 32 (13+19), +2
Rasmus Astrup, 39, 26 (7+19), -14
Mikael Christensen, 40, 17 (9+8), +1
Mike Daugulis, 40, 12 (4+8), -16
Anders Schultz, 28, 11 (5+6), +4
Patrick Rasmussen, 32, 4 (3+1), -11
Ulrich Linnet, 40, 2 (1+1), -16
Mikkel Sørensen, 16, 2 (0+2), -5
Emil M. Rasmussen, 13, 4 (1+3), 0
Nikolaj Zorko, 4, 0, -2

Jan Jarábek, Emil Bigler og Mathias Bau Hansen forlod alle Rødovre i løbet af sæsonen. Langtidsskadede Tobias Ruelykke er først tilbage igen for tyrene i næste sæson.

Nye i truppen i løbet af sæsonen var Marco Illemann og Tobias Hansen på backsiden. På angrebssiden kom Andrey Chistyakov til i efteråret, mens de unge Emil M. Rasmussen, Mikkel Sørensen og senest Nikolaj Zorko er blandt tyrene.

Dahm med stabil procent
Den suveræne førstekeeper Sebastian Dahm har 89,65 i redningsprocent (10 k.: 90,87, 20 k.: 90,04, 30 k.: 90,61). Dahm opnåede i alt to shutouts i grundspillet. I sæson 2011/12 havde han fem shutouts i grundspillet. Reservemålmand Frederik Jakobsen fik 156 minutter på isen med en redningsprocent på beskedne 82,35.

Det hurtigste mål, scoret af en modstander, var i nederlaget på 3-2 ude mod Aalborg Pirates den 13. november. Her scorede NHL-spilleren Colin Greening efter 33 sekunder. Rødovres hurtigste scoring faldt i sejren på 5-0 hjemme mod Odense Bulldogs den 12. januar. Her gjorde Mikael Christensen det til 1-0 efter ét minut og 39 sekunder med assist til Jannik Karvinen og Andy Contois.

Nedenstående tal viser, at Rødovre har haft en fremgang på målscoren i forhold til seneste interval. Måldifferencen for de fire intervaller er altså +1, -12, -3 samt -1. De enkelte perioder er også listet op, og de viser, at Rødovre har lukket klart flest mål ind i første periode:

Kampinterval på 0-10: Målscore på 29-28 og med perioderne 13-11, 13-11 og 3-6.
Kampinterval på 11-20: Målscore på 18-30 og med perioderne 4-13, 6-9 og 8-8.
Kampinterval på 21-30: Målscore 19-22 og med periodecifrene 5-10, 6-3 og 8-9.
Kampinterval på 31-40: Målscore 39-40 og med periodecifrene 8-11, 6-17 og 15-12.
Målscoren er på samlet 95-120 (30 k.: 66-80) og er eksklusive afgørelserne i overtid/straffeslag. Periodecifrene er på samlet 30-45, 31-40 og 34-35.

Større effektivitet i powerplay
Rødovre har scoret 21 powerplaymål (ét i overtid) på 201 2-minutters udvisninger. Det giver en udnyttelsesprocent på 10,4 (10 k.: 12, 20 k.: 9, 30 k.: 7,4). 11 af powerplaymålene er scoret inden for de seneste 10 kampe. Tyrenes overtalsmål udgør 22 procent af antal samlet scoringer. Modstanderen har scoret to gange, mens Rødovre har været i overtal.

Mighty Bulls har lukket 31 mål ind i boxplay på 177 2-minutters udvisninger. Det giver et ’penalty kill’ på 82,5 procent (10 k.: 82,7, 20 k.: 82,4, 30 k.: 83,1). Rødovre har scoret tre mål i undertal.

Rødovre har samlet indkasseret 177 2-minutters udvisninger. Modstanderen har i alt modtaget 201 2-minutters. Rødovre har desuden fået 4×5, 2×10 og 4×20 strafminutter imod modstanderens 4×5, 6×10 samt 4×20.

Tyrene vandt skudkonkurrencen
Rødovre ’vandt’ skudkonkurrencen mod sine modstandere. Mighty Bulls fik afsluttet 1.059 gange mod modstanderens 1.050 gange (10 k.: 236-202, 20 k.: 508-494, 30 k.: 776-789). Tallene for de enkelte perioder er 96-97, 91-98 og 96-66 (10 k.: 92-69, 74-67 og 70-66, 20 k.: 192-198, 153-155 og 163-141, 30 k.: 274-289, 261-253 og 241-247).

Rødovre endte med et tilskuersnit på 1.212 (10 k.: 1.183, 20 k.: 1.075, 30 k.: 1.385). Sæsonrekorden er på 2.364 tilskuere, da Rødovre Lokal Nyt bød indenfor til gratiskampen mellem Mighty Bulls og Bulldogs den 15. januar. 1.597 tilskuere (20 k.: 1.365, 30 k.: 1.608) har i snit fulgt tyrene på udebane i denne sæson.

Jan Bigum, 13, og Chris Deweerdt, 12, er de hoveddommere, der har dømt tyrene flest gange. Thomas Lassen kommer ind som nummer tre på listen med i alt 10 kampe med tyrene som den ene part på isen. Ole Brennalt, 10, og Fred Monnaie og Thomas Buchardt Andersen, 8, dominerer toppen af liniedommernes liste. I alt har 13 forskellige hoveddommere og 18 forskellige liniedommere været på arbejde til en match med Rødovre.

Slutspillet begynder som bekendt fredag aften i Herning, hvor Blue Fox byder Mighty Bulls op til dans i den første af syv potentielle kvartfinaler. Vi vender tilbage med en statistik som denne ovenfor, når slutspillet for Rødovres vedkommende er ovre.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top