Annonce


Chefens skødehund
chrumme-hund.jpg
Foto: Sille Olesen
chrumme Jeg er kommet i et frygteligt dilemma. Vi ved alle sammen, hvor skidt man har det med sine kollegaer, hvis man er lidt for tæt på chefen.

Man bliver jo lynhurtigt stemplet af sine kollegaer, for at være chefens lakaj.
Det minder mig meget om mine første år i folkeskolen. Der var jeg også stemplet som SLADREHANKEN. OK, jeg indrømmer at jeg sladrede til de voksne, men hey se på mig. Jeg var 2 hoveder og 20 kilo mindre end mine klassekammerater. Hvad skulle jeg gøre? Jeg var god til 2 ting: Løbe og sladre. OK jeg sladrede ikke kun, hvis de var efter mig. Jeg sladrede om hvad som helst. Bare det at se ens kammerater komme i fedtefadet hos voksne. Fantastisk.
I dag er det blevet en sport blandt de unge og hedder “grille” – Men youngsters, det var MIG der opfandt konceptet. Jeg er GRILL-MAESTRO!
Men tilbage til mit dilemma. Jeg har selvfølgelig prøvet at tage afstand fra min chef, men det er pisse svært, for han hiver mig hele tiden med på forretningsrejse. Jeg kan jo ikke sige til ham: “Tror sgu lige du tager afsted alene, Overhøvding. Mit rejseri med dig smadrer simpelthen mit “kitchen-Credit!”
Men jeg har fundet ud af HVORFOR min chef gerne vil rejse med mig. Han ringer til mig kl. 06.30 om morgenen og spørger, om vi ikke skal gå en morgentur. MIG? Gå, morgentur? Kl. er 06.30 det er så tidligt, at jeg ikke kan tisse endnu. Det tror jeg vist ikke du skal regne med…
Nå, men så gik vi den tur – ja, historien om manglende morgenurin, var ikke gyldigt svar. Så går han med kæmpe skridt med mig halsende efter som en anden Benny fra Olsen-Banden…For fanden min ben sover jo endnu. Da vi langt om længe holder en pause – så mælkesyren kan løbe fra min små dværgben, så fortæller min chef mig, at det er fordi han savner sin HUND at gå tur med?!
Mine kollegaer tror jeg er chefens onde lakaj, men jeg er intet andet end substitut for en hund. Jeg er chefens skødehund!! Men det kan jeg jo ikke fortælle mine kollegaer. Det er jo trods alt bedre, at være frygtet som lakaj end at være chefens patetiske skødehund og total til grin.
Men til gengæld er min chef glad for mig. Og glad for, at jeg gider gå tur med ham, når vi er ude at rejse. Faktisk har jeg fået stor ros af min chef: “Det er faktisk sjovere at gå tur med dig end med hunden. Du stopper ikke og skal tisse så mange gange!”.
Det bliver trist når jeg skal til lønforhandling næste gang, og blot får et nyt kvælerhalsbånd og et tyggeben!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top