Annonce

Blomstertyve stjæler om natten
blomstertyve_01_010213_BP.jpg
Arly Hansen er mest bekymret for den utryghed det spreder, at tyveknægte render rundt om natten i folks haver. Foto: Brian Poulsen
blomstertyveri Det siges, at man skal have grønne fingre for at kunne så noget og få det til at gro. Nogle tyveknægte mener åbenbart, at de i stedet har gyldne fingre. For tiden stjæler de kostbare Hortensia-knopper fra byens haver.

Det kan godt lyde lidt som en sjov historie, at tyveknægte i ly af natten stjæler folks Hortensia-knopper.
Men når man hører, at knopperne kan sælges videre for ca. 50 kroner stykket, er det ikke så sjovt længere.
Arly Larsen fra Grønlunds Allé griner i hvert fald ikke længere.
“Jeg er sådan set ligeglad med blomsten. Men der har været indbrud i området for nylig, og så bliver man nervøs, når der render folk rundt i baghaven om natten. At det så samtidig er pissefrækt og ulovligt, det gør det jo ikke bedre,” siger Arly Hansen.
Han opdagede forleden, at hans blomster var blevet rippet for knopper. Noget som hidtil kun har været et problem for landet vestjyske haveejere. Noget tyder dog på, at tyvene har opdaget, hvor god en forretning, det kan være.
Hortensiaknopperne kan nemlig sælges videre for op mod 50 kroner stykket. Det vil med andre ord sige, at tyvene, der ikke kun har været forbi Arlys have, men også har besøgt andre buskadser på vejen, kan have tjent adskillelige tusinde kroner på deres ulovlige havearbejde.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top