Annonce


Virkelighedens jul i kommunen
læserbrev I DR2s voksenjulekalender prøvede borgmester Per Tommy Larsen at holde på sin position som bykonge. Julekalenderen rejser debat om de klicheer, som findes om kommunalpolitik. Men hvor langt er satiren fra virkeligheden?

Af Kasper Pihl Møller, Følgegruppen mod højhus ved Damhussøen

Man kunne forstille sig, at den foregik i Rødovre Kommune, hvor borgmester og formand for Kommunernes Landsforening Erik Nielsen har siddet trygt på magten i godt 20 år. Borgmesteren er fascineret af højhuse, og beslutter at bygge et kæmpe højhus på 13 etager. Det skal ikke bygges hvor som helst – det skal bygges midt i et gammelt parcelhuskvarter og lige ud til Damhussøen, der er fredet. En umiddelbar svær politisk sag, men med et flertal i byrådet bag sig, vil borgmesteren have det højhus.
Han er meget glad for projektet, og den eneste, der er mere glad, er det lokale byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti, der jubler i den lokale avis. Ejeren af grunden, hvor højhuset skal bygges, er nemlig Dot Wessmann – kæreste med Europaparlamentsmedlem fra samme parti, Morten Messerschmidt. Grundejeren og borgmesteren har længe planlagt projektet, men de har ikke inddraget befolkningen. I lokalplanen er det besluttet, at grunden skal være forlystelsespark for kommunens borgere, og borgerne skulle nødigt få gode ideér.

Annonce

Høring i juletiden
 Borgmesteren beslutter derfor, at planerne om højhuset først skal offentliggøres kort før den offentlige høring. Høringen skal så foregå over jul og nytår, hvor borgerne er travlt optaget af julehygge med familien. Ganske kort før høringen går borgmesteren i den lokale avis og fortæller om højhuset.
Der er et flot billede med høje træer, så man kun kan se de seks øverste af de i alt 13 etager. Derudover skal der bygges rækkehuse i to etager, som borgmesteren forklarer skal passe til området – byens ældste boligkvarter.
Her får man igen associationer til Givsted Kommune fra DR2’s julekalender. For selvom alle nabohusene og den gamle Damhuskro har tegltag, bliver det planlagte byggeri belagt med tagpap. Per Tommy Larsen kunne ikke have gjort det bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top