Vind og spis med Klaus & The Servants
klausogservants.jpg
Klaus & The Servants vender tilbage til Damhuskroen efter mange års fravær. Svar på spørgsmålet her på siden, så deltager du både i konkurrencen om at vinde en middag og en koncert, eller en af fire CD´er med de 70 sange. Foto: Presse
spis og vind Rigtige venner kan danse i måneskin hele vejen hjem til Vimmersvej efter årets slager-koncert, hvor Klaus & The Servants efter mange års fravær vender tilbage til Damhuskroen den 8. februar.

Start årets koncert på Damhuskroen med en middag for to i restauranten. Klaus & The Servants har allerede deres spiseseddel klar i form af en meterlang liste med de bedste af danske pophits. Og hvis du undrer dig over, hvordan man vælger de bedste ud, så har Klaus, der bærer det borgerlige efternavn, Strand-Holm, opskriften klar.
“Det var egentlig ikke så svært at vælge de bedste sange ud. Vi gik bare efter dem, hvor publikum over hele landet har haft hænderne over hovedet og sunget mest med,” siger Klaus, der siden scenedebuten i 1963 på Abildhøj Skole på Præstø har imponeret på scener over hele landet. Damhuskroen vil dog altid være noget særligt.
“Jeg har spillet der mange gange med TV2 Charlie og i Dansktopkredse, er Damhuskroen jo et koryfæ i sig selv. Mange af de andre bands og scener er forsvundet i dag, så der bliver noget nostalgisk over koncerten,” siger Klaus.
Han lover, at det vil blive en slags revisekoncert, hvor man både kan stille spørgsmål og synge med.
“Uha ja, man kan ikke lade være med at synge med på de sange vi har valgt, der alle tager udgangspunkt i vores nye fest-plade, hvor vi fortolker de 70 største danske partyhits i dansevenlige versioner.
Svar på spørgsmålet i sidste uges avis, så deltager du både i konkurrencen om at vinde en middag og en koncert, eller en af fire CD´er med de 70 sange.

Man kan desværre ikke deltage elektronisk.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top