Annonce


Vil fastholde rejseaktivitet
RH_damer-hvidovre_04_161212_BP.jpg
Foto: Brian Poulsen
Håndbold Rødovre Håndboldklub håber, at der også i det nye år vil være stor rejseaktivitet blandt klubbens ungdomshold.

År 2012 har for Rødovre håndboldklub været kendetegnet ved store rejseaktivitet, og den tendens ønskes at fortsætte.

”Jeg har svært ved at udpege det bedste, der er sket for Rødovre Håndboldklub i det seneste år. Men det kunne være, at vi stadig kan fastholde den store rejseaktivitet i ungdomsafdelingen. I sidste uge sendte vi omkring 180 spillere og ledere til Thisted til den traditionelle Thy Cup, og det er det største antal nogensinde,” siger formand Michael Eriksen. Han fortsætter.

Annonce

”Derudover har vi U14-pigerne til en invitationsturnering i Gøteborg samt U18-pigerne i GOG – i alt cirka 215 personer. Det er også fantastisk, at vores elitespillere stadig bidrager med at skaffe økonomi ved forskellige holdarbejde i løbet af året.”

Fastholde sportslige niveau
I 2013 håber klubben på at fortsætte den generelle gode udvikling, som det seneste år har budt på. Men der er også et ønske om at få forstærket træningsmulighederne for klubbens seniorer.

”Vi vil i 2013 forsøge at fastholde vores sportslige niveau og undersøge muligheden for at forbedre træningsforholdene for vores bedste seniorhold. Vi vil gøre det så godt som muligt i 2. division med vores førstehold og se, hvor langt det rækker. Målet for U18-pigerne er i første omgang at kvalificere sig til semifinalen i kampen om Danmarksmesterskabet,” slutter Michael Eriksen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top