Annonce

Vi fylder hallen igen
michael-smidt_RMB-frederikshavn_18_050113_BP.jpg
Kaptajn Michael Smidt opfordrer alle til at komme i Rødovre Skøjte Arena på tirsdag for at støtte tyrene i kampen mod Odense. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Vi gentager succesen fra sidste sæson og går efter en stemningsfyldt arena, når Rødovre Mighty Bulls tager imod Odense Bulldogs den 15. januar.

For et år siden havde vi kæmpe succes med ’Operation: Fyld hallen’, da Rødovre slog Odense foran 3.500 tilskuere i Rødovre Skøjte Arena. Succesen bliver nu forsøgt gentaget, når fynboerne igen bliver modstanderen for tyrene.

Vi giver således gratis adgang til kampen på tirsdag kl. 19, og håbet er, om ikke fuldt hus, så i hvert fald mindst 2.500 tilskuere. Så tag din familie og venner under armen og kom til ishockey i AL-Bank Ligaen. Du skal ikke have billetter i forvejen, men bare møde op ved indgangen.

Annonce

Tre point er krævet
Michael Smidt, kaptajnen for Mighty Bulls, kommer med en begrundelse for, at holdet behøver maksimal støtte til kampen.

”Januar står i kampenes tegn. Og alle kampe er vigtige, da turneringen i år endnu engang er ekstremt tæt i midtergruppen, og så er der kampen om top4-pladserne, som giver hjemmebane i slutspillet,” siger han og fortsætter.

”Kampen mod Odense er ingen undtagelse. Vi skal have points og helst alle tre. Vi har tre kampe mod Odense i januar, og ni points mod Odense vil bringe os inden for rækkevidde af top4, samt at vise alle andre, at vi skal frygtes i slutspillet, uanset hvor vi ender.”

Seværdigt ishockey
Det er første gang, Odense kommer til Rødovre i denne sæson. Holdene har mødt hinanden to gange på Fyn med en sejr til hvert hold.

”Kampene mod Odense plejer også at have nerve, spænding og masser af fight. To hold, der ligger godt til hinanden, og spiller seværdigt hockey,” udtaler Rødovre-kaptajnen.

Han håber, at en stemningsfyldt arena kan bære holdet frem til en sejr over hundene fra øen mellem Jylland og Sjælland.

”Der er ingen grund til at blive hjemme, når man kan komme i Arenaen. Tag alle venner og bekendte med og vis alle, hvad det vil sige at se hockey, når det er bedst: fuldt af stemningsfulde tilskuere, kanon hockey på isen og en sejr til Mighty Bulls,” siger Michael Smidt.

Masser af ishockey
Læs mere om gratiskampen i denne ishockeyavis. Rødovre-drengen Morten Andreasen, der i dag spiller for netop Odense, fortæller om sine forventninger til opgøret. Herudover er der tre gange tre gode grunde fra Mighty Bulls-spillere til at møde op til den spændende match.

Du får også portrætter, tanker fra Rødovre Mighty Bulls Support og meget andet på de følgende ishockeysider.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top