Annonce


To forslag til anvendelse af Damhus Tivoli-grunden
damhus-tivoli1_121009_BP.jpg
Foto: Arkiv
læserbrev Forslagene er lavet efter debatmødet på Rødovregård d.21, hvor Lars Bakke foreslog, at vi gav kommunen nogle muligheder for at lave en tabersag til en vindersag

Af Anne-Mette Ibsen

Forslagene er lavet efter debatmødet på Rødovregård d.21, hvor Lars Bakke foreslog, at vi gav kommunen nogle muligheder for at lave en tabersag til en vindersag for byrådet ved at de tilsluttede sig de målsætninger, som kommunen allerede har om at være miljøkommune og dernæst lave en ”port” ind til kommunen, som kunne forskønne og give positiv omtale i hele landet. Den underliggende drøm om rige skatteydere kan endda opnås ved forslag 2.

Annonce

1:

Argumentation:

Damhus Tivoli, tidligere Damhuskroens have, har i over hundrede år været et ganske vigtigt rekreativt område for mange borgere og deres børn – både lokalt og fra et større område, så det ville være en god ide at revitalisere den rekreative funktion. Forslag:

 

Byg verdens bedste legeplads, hvor karrusellen, radiobilbanen og Dueslaget bevares, da de virkelig er bevaringsværdige! Enhver fraskilt vil bringe sig selv og sine børn derhen, når Zoologisk Have samt Botanisk have er opbrugt – også for at møde andre enlige! Alle bedsteforældre m.m. ville også komme.

 

Burde kunne etableres – á la Egeskov – i samarbejde med vore bedste fremstillere af udstyr til legepladser, Internet-dating-sider osv.

 

2:

Argumentation:

Legepladsidéen er måske ikke økonomisk holdbar, og en tæt lav bebyggelse – ikke højere end Aldi-bygningen overfor –  er nok en rigtig god mulighed, men så skal vi være opmærksomme på, at grunden på mange måder er en af Københavns bedste, så der skulle være basis for at stille krav til byggeriets etiske og æstetiske kvaliteter – krav som på ingen måde på længere sigt vil gøre projektet mindre attraktivt for private investorer. Hverken nuværende højhus eller rækkehuse er noget at være stolte af: højhusets terrasser vil blive for vindomsuste i hjørnerne, Sagde Jørgen Munk, arkitekt og byplanlægger og skyggevirkningen langt værre end angivet fra tegnestuen. Desuden vil der ikke være plads til en park, kun 1 m. smalle stier. Rækkehusene er placeret, så grundene udnyttes maksimalt, hvilket ikke giver søudsigt, men udsigt til hinanden, som ved Københavns skandaløse havne­reno­vering.

Mine forslag er:

 A:

Æstetik:

Huset skal være rigtig flot/smukt, så det virkelig fremover vil fungere som Rødovres vartegn ved Roskildevej. Det skal være en skulptur både nat og dag.

 

B:

Etik:

Huset skal være det optimalt bæredygtige, vi i dag kan præstere – 0-energi eller det det er bedre, integration ag grøn selvforsyning osv.

 

C:

Etik & æstetik:

Huset skal i stueplan fungere som et attraktivt torv med spændende handel mv. integreret med Damhustorvet i øvrigt, så lokalbefolkningen får et rigtig spændende sted at opholde og udfolde sig.

 I stedet for de sædvanlige tøjkæder drømmer jeg om små butikker og værksteder for kunsthåndværkere og kunstnere, som kun betaler husleje som en overkommelig procent af deres salg. Der kan også være økologiske småproducenter til stede. Sådanne folk er avantgarden til produktionen!

 

 

Mit væsentligste argument er, at satser vi virkelig højt på de beskrevne områder – så vil vi både kommunalt og nationalt få skabt noget, som vi både økonomisk og på alle de andre mere livsvigtige områder kan komme til at glæde os over. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top