Sæt kryds for kultur
Badges1.jpg
Otte kommuner på Vestegnen er gået sammen om en fælles kulturuge. Skal man tro budskabet i samarbejdets nye logo, bliver det en uge med bevægelse og globalt udsyn. Foto: Presse
kultur Otte kommuner på Vestegnen er gået sammen om en fælles kulturuge. Skal man tro budskabet i samarbejdets nye logo, bliver det en uge med bevægelse og globalt udsyn.

Har du også fået en ny kalender for 2013, så er det nu, du skal finde den frem og sætte et stort kryds ud for alle dagene i uge 37.
Her vil Vestegnens Kultursamarbejde med hjælp fra lokale kultur-entusiaster skabe nyt liv i kulturinstitutioner, på pladser og gader. Det er i hvert fald det løfte, som det nye Vestegnslogo giver:
“Logoet signalerer liv, bevægelse, farverigdom, spændende aktiviteter og samarbejde. Ringene, der væver sig sammen, symboliserer samarbejdet mellem kommunerne på Vestegnen og de mange kulturaktører, og så er der noget globalt over det. Et udsyn, der rækker ud over Vestegnen,” sagde kreativ direktør i Have Kommunikation, da han afslørede logoet for Vestegnens Kulturuge.
Selvom der var indkommet forslag fra hele landet, er ophavsmændene til logoet, der kommer til at præge bybilledet overalt i uge 37, at finde i Mediehuset fra Hvidovre Produktionsskole.
“Der var indkommet rigtig mange flotte og kreative forslag, men vi var ikke i tvivl om, at logoet fra Produktionsskolen, var det rette – og vi er selvfølgelig stolte af, at vinderne selv kommer her fra Vestegnen. Vi havde jo modtaget logoforslag fra både nær og fjern – ja, faktisk helt fra Ålborg,” sagde Hvidovres borgmester Helle Adelborg, som også er formand for Vestegnens Kulturinvesteringsråd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top