Annonce

Rødovre mest populær på Vestegnen
roedovre.jpg
Boliger til salg i Rødovre høster tyvendeflest klik i Danmark. Det gør kommunen til den mest efterspurgte på Vestegnen. Foto: Arkiv
nummer 20 Intet sted er så populært at søge bolig på Vestegnen som i Rødovre. Faktisk er der så mange, der klikker på boligerne, der er til salg i Rødovre, at postnummeret 2610 kommer ind på en 20. plads ud af 565 postnumre i Danmark.

Ikke overraskende troner København K. ind på førstepladsen over byer og bydele, der har opnået flest klik pr. udbudt emne på boligsiden Boliga i løbet af 2012, og her løber boligerne i København K. af med førstepladsen med over 1000 klik pr. bolig.
Det er tre gange så mange som Rødovres 336, som dog er nok til at sikre Rødovre titlen som Vestegnens mest populære kommune.
På anden- og tredjepladsen, hvis man kun ser på kommunerne på Vestegnen, kommer henholdsvis Brøndby og Hvidovre. Det mest interessante i statistikken for 2012 er dog, at boligerne, der er sat til salg i Rødovre også opnår flere klik end boligerne, der er sat til salg i eksempelvis Vanløse og Brønshøj.

Spring op
Statistikken viser også, at selvom Rødovres boliger i gennemsnit har fået 20 klik mindre i 2012 end i 2011, så er byens popularitet generelt stigende, sammenlignet med alle andre kommuner.
I 2011 kom Rødovre med 256 klik på emne således kun ind på en 27. plads. Selvom springet på syv pladser er flot, er det dog ingenting sammenlignet med den lille by Sjølund syd for Kolding.
I 2011 befandt boligerne sig her på en plads som nr. 418 blandt de 565 postnumre, der indgår i undersøgelsen, men i 2012 er byen kravlet 349 pladser frem og er nu det 69. mest populære sted at søge efter boliger. Men i nærheden af Rødovre, kommer Sjøllund dog ikke.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top