Annonce

På pilgrimsstop i Rødovre
Camino-Santiago-2010-A-378.jpg
Anders Tangaa Jensen er en moderne pilgrim. Her er han i Santiago de Compostela Hør hvorfor i Rødovre Kirke. Foto: Privat
pilgrimsrejse Det kræver en god portion målrettethed at gå den 800 kilometer lange pilgrimsvej til Santiago de Compostela i Nordspanien. Anders Tangaa Jensen har gjort det flere gange. Den 3. februar kl. 12.00 går turen til Rødovre Kirke.

Har du undret dig over, hvad der driver en mand til at gå 800 kilometer – flere gange?
Så har du nu chancen for at høre svaret fra hestens mule så at sige.
Den 3. februar vil Anders Tangaa Jensen, der er en garvet pilgrim og som flere gange vandret på den ca. 800 kilometer lange pilgrimsvej til Santiago de Compostela i Nordspanien nemlig besøge Rødovre Kirke.

Populær tur
 Vejen har siden middelalderen været en af de vigtigste kristne pilgrimsruter, men også i moderne tid har den opnået popularitet, som en selvransagelsesrejse.
I Danmark har vejen blandt andet været genstand for stor opmærksomhed i forbindelse med DR2s udsendelsesrække om ‘El camino, der blev vist på skærmen i sidste måned. Anders Tangaa Jensen viser billeder ogberetter om sin tur, men han giver også et bud på hvorfor så mange
mennesker, også ikke-katolikker, begiver sig ud på den lange vandring mod katedralen, hvor apostlen Jakob siges at være begravet.
Spørger man Susanne Torgard fra Rødovre Kirke, passer besøget perfekt ind i temaet for Diakoniens dag, der i år fejres den første søndag i februar.
“Temaet i år er egentligt ‘Hør det gror’, men vi har valgt at se det i overført betydning og se det som interessen for at fordybe sig og ting langsomt, som f.eks. at vandre, måske netop er der, hvor spiritualiteten får lov til at gro,” siger Susanne Torgard.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top