Annonce


Jernægteskab runder 70 år
70aars-bryllup_01_141212_BP.jpg
Else og Ernst Jensen kunne 2. juledag fejre intet mindre end 70-års bryllupsdag - også kaldet jernbryllup. “Kirken var så flot pyntet op, så det var nok derfor, vi valgte at gifte os den dag,” siger Else. Ægteparret nyder tilværelsen i deres smukt beliggende lejlighed med udsigt til Damhusengen.
70-års bryllupsdag: Else og Ernst Jensen rundede et skarpt hjørne mod afslutningen af den søde juletid. Ægteparret har holdt sammen i en menneskealder og kunne 2. juledag fejre 70-års bryllupsdag, som efterhånden er en sjældenhed.

”Det er så yndigt at følges ad,” lyder indledningen på N.F.S. Grundtvigs sang om ægteskab fra 1855. Denne linje passer perfekt til et Rødovre-par, der har stået sammen i tykt og tyndt i hen ved en menneskealder.

Snedækket Damhuseng
Vi møder ægteparret Jensen, Else, 88, og Ernst, 93, på en flot vinterdag i deres lejlighed med smuk udsigt til en snedækket Damhuseng. For dem har det netop været yndigt at følges ad, ellers ville de ikke opleve det, de færreste ægtepar i riget har; at kunne fejre 70-års bryllupsdag.
Altid stået sammen. De sagde ja til hinanden den 26. december 1942 i Sundby Kirke på Amager og har siden fejret kobber-, sølv- og guldbryllup. Her stoppede det imidlertid ikke, for det livsglade par har stået stålfast sammen og kunne i sidste uge prale af hele 70 års ægteskab – også kaldet jernbryllup.
”Vi har altid stået sammen og bliver aldrig trætte af hinanden. De mange år er gået fint, men folk ved busholdepladsen spørger altid, hvordan vi har kunnet holde ud – men det har vi,” lyder det samstemmende, hvorefter Ernst fortæller, hvor de så hinanden for første gang.
”Vi mødtes første gang på skøjtebanen på Sønder Boulevard for 72 år siden. Else kunne ikke løbe på skøjter, så jeg holdt hende i den ene hånd rundt på banen, mens en veninde holdt i den anden.”

Annonce

Tilfældigt sammentræf
 Der blev ikke knyttet noget videre bånd efter skøjteoplevelsen, men skæbnen ville, at de helt tilfældigt mødtes igen to år senere på et vandrerhjem på Stevns.
”Vi havde slet ikke aftalt, at vi skulle mødes igen, så det var helt tilfældigt, at vi genkendte hinanden igen to år senere. Vi sad og snakkede og faldt for hinanden,” siger Else, der for godt 10 år siden mistede det meste af synet som følge af en øjensygdom. I dag ledsager Ernst sin kone, når hun skal rundt.

Flot pyntet kirke
 Ernst havde købt ringe og parret blev forlovet i en smuk skov ved Fredericia. Senere faldt valget af bryllupsdag noget utraditionelt på 2. juledag, men for Rødovre-parret lå dagen dem naturligt for.
”Kirken var så flot pyntet op, så det var nok derfor, vi valgte at gifte os den dag,” erindrer Else.
Da parret stadig havde muligheden, yndede de at tage på vandreture i de østrigske alper. I stedet har Ernst nu blandt andet friskt kastet sig ud i computerverdenen og benytter sig af internettet.
Parret har ikke boet i Rødovre igennem alle årene, men er glade for, at de flyttede til kommunen og Engdiget for snart mange år siden.
”Vi har boet her i lejligheden i 22 år og har været glade for det. Else har fået god hjælp af kommunen i forbindelse med sin øjensygdom, og vi bliver boende her så længe, det er muligt. Kommunen har behandlet os godt,” fortæller Ernst.
Han har været salgschef, inden han blev pensioneret. Else har været ansat hos det daværende Statens Kontrolnævn.

Familien hjælper til
 Familien tæller tre piger, som er blevet til tre børnebørn og fem oldebørn, og alle sammen mødtes på den store dag, der samtidig markerede afslutningen på juletiden.
”Vi kan ikke længere selv stå for dagen, så vores familie arrangerer det hele, når vi mødes 2. juledag på vores bryllupsdag,” slutter det standhaftige ægtepar
Alt imens har det smukke vinterlandskab lige uden for vinduet skabt en perfekt kulisse for den imponerende historiefortælling for to personer, der i høj grad har fundet det yndigt at følges ad gennem livets mange gode som svære stunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top