Annonce


Hvor går grænsen for mobning
stop-mobning_image_41.jpg
Nogle ved ikke hvor grænsen går mellem uskyldige drillerier og mobning. Foto: Privat
ungdomssiden Har du lyst til at have magten over en anden persons liv? Også selvom det kan få betydning for deres psykiske tilstand? Nej vel, så sig nej til mobning.

Af Amalie Lundgren Pedersen

Alle har hørt om mobning og nogle kender måske begrebet lidt for godt, eller tror, at det indeholder noget andet end det faktisk gør. Alle driller hinanden engang i mellem, hvad er der galt med det? Overhovedet ikke noget, så længe det bliver ved drillerier og ikke udvikler sig til mere end det. Vi elsker at lave sjov med hinanden, joke med hinanden og komme med drillende kommentarer, og det er også helt okay, hvis man er sikker på, det kun er venskabeligt drilleri. Nogle ved ikke hvor grænsen går, og det er man nødt til at vide, hvis ikke drillerierne ikke skal tage overhånd og udvikle sig til mobning.
På det seneste har vi set flere eksempler på, at mobning af helt unge teenagere fører til selvmordsforsøg, men også dem, der ikke ender der, kan have det helt forfærdeligt.

Annonce

Grænsen går her
 Lidt drilleri skader ikke, det hærder os vil nogen måske sige, men hvor går grænsen mellem drilleri og mobning.
For det første skal begge parter kunne grine af det, og vide at det bare er for sjov. Det er ligesom at spille skak. Det er ikke sjovt, hvis du er alene om det. Det skader ikke at komme med en spydig kommentar engang i mellem til ens bekendte, det er vel en del af det at være tæt med andre, men så er man også så tætte, at man ved hvor grænsen går, eller hvad der er sjovt, og hvad der ikke er. Plus, hvis I er så tætte at I kan drille hinanden på kryds og tværs, så skal man da også kunne indrømme, hvis man er gået over stregen.

Hvorfor mobning
 Men hvad gør, at vi mennesker mobber? Det gør os ikke til bedre mennesker, langt fra. Det gør os ikke sejere, og hvis man tror det, skulle man måske lige slå ordet `sej` op i en ordbog.
Mange gør det vel i frygten for ikke selv at passe ind, i frygten for ikke at være `hård` eller `sej`, i frygten for at blive den, der selv bliver mobbet og ikke længere er en del af gruppen.
Man er det virkelig rigtige venner, hvis man er nød til at påvirke en andens liv så meget, og er man virkelig sej, hvis man ikke har nosserne til at sige fra, for denne såkaldte `gruppe`.
“Det er livsforandrende at blive mobbet. Uanset, hvor lang tid og hvordan, så ødelægger det dit selvværd. Du vil altid have det i baghovedet, dengang nogen kaldte dig fed eller grim. Og hvis det ikke stopper, så kan det ødelægge dit liv.” Sådan lyder det fra Cecilie Thøgersen, som går i niende klasse.
Hun bliver dog ikke længere udsat for mobning, men det gjorde hun da hun var mindre, og det var årsagen til, at hun skiftede skole. Selv den dag i dag, mange år senere, hvor hun ikke længere er udsat for de forhold, har det stadigvæk sat sine spor hos hende, men nu prøver hun bare på at glemme fortiden og fokusere på fremtiden.
Vi aner ikke hvilken magt vi har over andre mennesker. Vi aner ikke hvilket spor vi kan sætte på folk. Vi glemmer hvilken betydning vi har for andre menneskers liv. Så spørg dig selv om du virkelig har lyst til at have indflydelse på din arbejdskollegaers, eller klassekammerats liv og om det er det værd, og det spørgsmål burde ikke være så svært, at svare på.
Men hvad gør man for sig selv, for at holde sig oppe?
“Vær ligeglad med dem som mobber, fordi det er dem som er på et lavere stadie end dig. De prøver på at hive dig ned på deres niveau,” siger Cecilie Thøgersen.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top