Annonce

Havfruemorderens datter afslører alt
Havfruemorderens-datter-por.jpg
Cecilia Nash underholder på Rødovre Bibliotek. Foto: Presse
MUSIKALSK SELVPORTRÆT: Hvordan lever man med en far, som myrder den lille havfrue, og hiver en op på en scene for at læse svenske digte højt, når man kun er 15 år. Det og meget mere er præcis, hvad skuespilleren Cecilia Zwick Nash løfter sløret for i sit musikalske selvportræt ´Havfruemorderens Datter'.

Jørgen Nash stod i 1964 bag kulturverdenens største kioskbasker af en historie, da han påtog sig ansvaret for at have halshugget Den Lille Havfrue.
Sandheden var nok, at de var flere fra kunsterkollektivet Drakabygget om at føre den dræbende motorsav, men Jørgen Nash og hans herlige digte blev med ét verdenskendte.
Ingen kender dog hans digte og livet i kunsterkollektivet bedre end datteren og skuespilleren Cecilia Zwick Nash.
Torsdag den 31. januar tegner hun et to timer langt musikalsk selvportræt på Rødovre Bibliotek.
“Så længe jeg kan huske, har de digte, min far, Jørgen Nash, skrev,Windows 7 Professional SP1 Clave
været en del af mit liv. Digtene voksede i takt med, at jeg voksede. Da jeg var 15 år blev jeg hevet med op på scenen for at læse de digte, der var på svensk. Min far syntes, det var en god arbejdsdeling, da jeg gerne ville være skuespiller og talte flydende svensk,” starter Cecilia i et langt tilbageblik på tiden i den kulturelle myretue.
“I 1966 gjorde min far happeningen “Mordet på Den Lille Havfrue” verdens første og vist stadig største mediehappening. Selv var jeg ikke født endnu, men happeningen blev ved med at være levende, og også den har været en stærk del af min opvækst. Nu fortæller jeg min historie – min version af en opvækst, som ikke var helt efter kirkebogen. En opvækst i en tid, hvor begreber som kunst, familie, uddannelse, politisk bevidsthed, krig og kærlighed blev rystet godt og grundigt. Her blev skabt helt nye meninger, strukturer, moralsæt og idéer. Omvæltninger som præger os Windows 7 Home Basic SP1 Clave alle den dag i dag. Om vi så vil det eller ej… eller, om vi så ved det eller ej,” siger Cecilia Zwick Nash.

Utrolige historier
 Selvom hendes opvækst i det kakafoniske miljø var langt fra, hvad hendes jævnaldrende fik med i Fjälræven, så var den både god og tryg.
“Jeg var sikker på mine forældres kærlighed og ud fra denne kærlighed voksede en lyst til at fortælle de mange sjove og utrolige historier om skønne, mærkelige mennesker som udgjorde kunstnerkollektivet Drakabygget,” siger Cecilia og tilføjer:
“Nogle skriver selvbiografier eller maler et selvportræt. Som skuespiller er det mest naturligt for mig at bruge min krop og stemme til at fortælle min historie – at udsætte hi-storien og mig selv for publikum direkte. Live on stage – øjeblikkets kunst. Se modtageren i øjnene, få dem til at le og græde. Det er min fornemste kunst,” siger den tidligere ødegårdspige, der har stået på nationalscenen i 14 år, spillet på samtlige af Københavns store scener, medvirket i både film og Tv, hvor hun bedst huskes for sin hovedrolle i Bryggeren.
Hun har også produceret og spillet forestillingen ‘Oda – Satans Kvinna’, skabt og spillet forestillingen, ‘Livet bliver ikke genudsendt’ med Poul Halberg og Steen Koerner. Men som hun selv siger:
“Det har været andres historier. Nu drager jeg land og rige(r) rundt med min egen humoristiske historie om et sted, en tid og en familie.”
Billetter koster 40 kroner og kan købes på biblioteket

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top