Annonce

Forening vil købe Damhus Tivoli
damhus-tivoli_07_051012_BP.jpg
Forening vil købe Damhus Tivoli, men Tommy Wessman anser den plan som urealistisk. Foto: Brian Poulsen
kæmper videre Foreningen for bevarelsen af Damhus Tivoli kæmper heroisk for at bevare det dødsdømte tivoli. Foreningen vil stifte et konsortium, søge fonde og derefter købe Damhus Tivoli. Urealistisk lyder det fra tivoliets ejer, Tommy Wessman.

Midt i debatten om et 13. etagers højhus og en relancering af hele området omkring Damhustorvet, kæmper foreningen for bevarelsen af Damhus Tivoli stadig for en redning af det gamle tivoli. I flere måneder har de forsøgt at tale de lokale politikere og ejeren af Damhus Tivoli, Tommy Wessman, fra at lade tivoliet pensionere. Nu går de imidlertid mere konkret til værks. Foreningen vil stifte et konsortium og herefter søge fonde med henblik på at købe Damhus Tivoli.
“Vi har allerede fået mundtligt tilsagn fra et par fonde, og vi kunne derfor godt tænke os at vide, hvad prisen er for Damhus Tivoli?,” lyder det fra Frits Degner og Jette Louise Skovgaard Larsen fra foreningen.

Opbakning
 Foreningens planer om en eventuel redning af Damhus Tivoli har ikke tidligere mødt opbakning i Kommunalbestyrelsen, men nu tilkendegiver de konservatives Kim Drejer Nielsen, at han er positivt stemt overfor idéen.
“Hvis det betyder, at et konsortium for private midler kan købe og drive et nyt og moderniseret tivoli, som kan tiltrække mange gæster, så har det min opbakning. Det vil i hvert fald være at foretrække frem for et 13-etagers højhus,” siger han.

Annonce

Ikke realistisk
 Tommy Wessman anser det dog ikke som en mulighed, at foreningen kan rejse et beløb i den størrelsesorden. Han ønsker ikke at kaste et konkret beløb på bordet, da han slet og ret anser tanken som urealistisk.
“Vi er kommet så langt med planerne omkring hele Damhus Have, at det er helt urealistisk for dem at rejse så store summer. Enderne synes at være langt fra hinanden,” siger han.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top