Finale uden spænding
8.jpg
Billedet er fra sejren i pokalfinalen i 2011. Foto: Privat
Floorball Der var langt fra spænding om udfaldet i pokalfinalen mellem Rødovre FCs damer og AaB Floorball. Nordjyderne kunne hæve pokalen i Sønderborg efter en sikker sejr på 8-2.

Pokalfinale
Rødovre FC-AaB Floorball 2-8
(1-2, 0-3, 1-3)

Lørdag var store finaledag i pokalturneringen, og scenen var sat i Sønderborg. Det faldt dog uheldigt ud for Rødovre FCs damer, der tabte stort til AaB Floorball.

Annonce

Holdet mødte den jyske overmagt og blev ikke levnet mange chancer i en ensidig forestilling.

”Vi faldt ud i tre omgange i kampen, hvor de scorede to mål. Vi holdt os ikke til taktikken og lavede for mange personlige fejl, og det blev straffet prompte mod et hold som AaB,” siger cheftræner Niels Pedersen.

”Det er super fedt at spille mod et så godt hold, men vi mangler den slags modstand i ligaen. AaB kom fra en kamp i ligaen, hvor de havde været mere presset end os, og de var derfor naturligt nok mere i gear.”

Sande styrkeforhold på dagen
Rødovre-damerne mødte et nordjysk hold, der blæste henover banen som CCIE 400-101en vestjysk vinterstorm.

”Vi løb med AaB, og det skulle vi ikke, for det er de bedst til i Danmark. Måltavlen viste det sande styrkeforhold på dagen, men ellers ikke,” forklarer RFC-træneren, der har en del at arbejde med frem mod næste ligakamp.

”Der er en del, vi skal arbejde med. Nu ved vi, hvad styrke de andre hold har, og hvad der kræver for at være med der. Men hvis vi havde minimeret fejlene, havde AaBs sejr måske ikke været så stor. Det var i hvert fald fem personlige fejl, der kostede fem af målene. I sidste periode blev vi nødt til at gå frem, og det straffede de også relativt hurtigt.”

Finalen blev spillet i Sønderborg, der ikke har tradition for at være den store floorball-by. Men den valgte finale-lokalitet kan også være gavnlig for sporten.

”Det var lidt underligt at spille et sted, hvor floorballen ikke er så udbredt. Men det er godt,
SY0-301 exam at sporten også kommer lidt ud til udkants-Danmark og bliver vist frem,” slutter Niels Pedersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top