Annonce


Et skilt for et skilt
irma_vandalisme.jpg
Coop Danmark fjernede sidste sommer de fire store 'IRMA' bogstaver fra Kaffetårnet, da man flyttede fra hovedkontoret på Korsdalsvej til Albertslund Foto: Arkiv
ny strid om skilt Føljetonen om det nedrevne IRMA-skilt fortsætter. Rødovre Kommune fik forleden Coop Dammark til at pille den nye Faktaforretnings skilt ned i Islev.

Øje for øje og skilt for skilt. Det tager kun fem minutter at handle i Fakta, men sagen om hvorvidt det var ulovligt af Coop Danmark at pille Irma-skiltet ned fra Kaffetårnet fortsætter ind i det nye år.

Her fortsatte tvisten mellem Rødovre Kommune og supermarkedskæden ved, at kommunen tvang den nye forretning på Islevdalvej til at pille deres store skilt ned. Sandsynligvis fordi det i luften gik ud over matrikelgrænsen.

Annonce

Ingen i Faktabutikken ønsker at udtale sig til avisen om sagen, og vi venter stadigvæk på svar fra Coop Danmarks kommunikationsafdeling.

Rødovres borgmester Erik Nielsen mener ikke at have nok kendskab til den specifikke sag, til at kunne udtale sig, men han understreger:

”At man selvfølgelig skal overholde reglerne for skiltning, uanset hvilken forretning man driver.”

Faktisk bekymrer borgmesteren sig mere over den tidligere nu tomme Faktabutik på Islev Torv, end den nye 100 meter nede af vejen. Og det er han ikke ene om.

Overalt i Islev spreder frygten sig for, at torvet vil dø en stille død. Mindst ét opkald om ugen fra borgere, der vil vide, hvad der skal ske med den tomme butik har i de sidste to måneder været virkeligheden på redaktionen.

”Men magten til at svare på det spørgsmål, ligger alene hos Coop Danmark,” fastslår Erik Nielsen.

”Det bekymrer mig, at der bliver stillet så mange spørgsmålstegn ved Islev Torv. Vi er rigtig kede af, at Fakta flyttede fra torvet, og vi havde ærlig talt regnet med, at det var en konkurrent til Fakta, der ville have åbnet længere nede af vejen. Faktisk lod entreprenøren os vide, at det godt kunne være en Netto man ville udleje til, hvilket jo ville have skabt en synergieffekt og mere liv, da der så ville have været to butikker i stedet for nu kun én og en spøgelsesbutik,” siger Erik Nielsen, der nu vil opfordre Coop til at frigive lokalerne på torvet, så der kan åbne en ny forretning.

”Det synes jeg faktisk, Coop skylder. Mens De var på torvet strakte vi os langt med hensyn til både parkeringspladser og kunst for at give dem optimale betingelser for at sikre livet på pladsen. En ny butik, der kan tiltrække mennesker i området af deres nye store forretning vil alt andet lige have en positiv afsmitning, så jeg håber, at De vil lytte til vores argumenter,” siger borgmesteren.

 

I et stort indlæg lover han i denne uges avis, at der nu skal fuld fremdrift på udviklingen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top