Annonce


Dobbelt gevinst
RHK_herrer-virum_83_230912_BP.jpg
Foto: Brian Poulsen
håndbold: Både RHs herrer og damer storsejrede i lørdagens 2. division øst kampe, da der var dobbelt-opgør mod Øresund Håndbold.

Rødovre Håndboldklubs damer fik rejst sig mod bundholdet fra Øresund Håndbold, der hidtil i denne sæson har gået fra banen som vindere en enkelt gang.
I Rødovre Stadionhal fik de også ørerne i maskinen, da de lokale Rødovredamer vandt med hele 19 mål efter en storsejr på 34-15. Selvom det var øretæver af værste skuffe, så selv VM-herrerne er tæt på at blegne ved siden af, så var det ikke Øresunds største nederlag i denne sæson. To gange tidligere har de stakkels kvinder fra Øresund tabt større i denne sæson, nemlig med 20 og 22 mål.
RHs damer sikrede sig dermed en tiltrængt sejr efter fire nederlag i træk, og det var et sultent RH-hold på banen, som spillede sæsonens største sejr i hus. Den næststørste sejr var på 12 mål, og det var såmænd også mod Øresund Håndbold.

Spændende afslutning
RHs herrer spiller i en særdeles jævnbyrdig 2. division øst i denne sæson, og med sejren på 34-29 i lørdags over Øresund Håndbold, følger de med i toppen af den spændende række.
Med sejren er RH kun et point fra andenpladsen, der giver mulighed for oprykningskampe til 1. division. Men det kræver en fænomenal slutspurt stort set uden pointtab, hvis den mission skal lykkes. Der er seks kampe tilbage, og det er en stor udfordring for det noget ustabile RH-mandskab, der naturligvis er helt udenfor nedrykningsfare.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top