Som at være i Angora
angora_drengene.jpg
Avisens kulturanmelder Martin Dan er svært begejstret for Angoradrengene Esben Pretzmann og Rune Tolsgaards singer-songwriter comedy. Foto: Helena Sofía í Byrgi.
anmeldelse To af drengene fra Angora, leverede genial singer-songwriter comedy, helt efter den velkendte Angora opskrift.

Det var fristende at stille spørgsmålet: “Hvor er den sidste?” inspireret af Linie 3’s “Hvor er de to andre”, da Esben Pretzmann og Rune Tolsgaard gæstede Viften. For dem der ikke ved det, er Pretzmann og Tolsgaard “de to andre”, der sammen med Simon Kvamm, udgjorde Dren- gene fra Angora. Pretzmann og Tolsgaard har dog intet at stå tilbage for Kvamm, for modsat Linie 3, hvor det kun er Preben Kristensen der har succes, så har de to herrer også succes. Pretzmann var i en række sæsoner med i Live Fra Bremen, ligesom Rune Tolsgaard har en god karriere som reklameskuespiller, og nej det er ikke Nephew succes, men alle tre har modsat den før nævnte trio, fået en karriere op at køre, siden deres kulthit “Drengene Fra Angora”. Nu er trioen midlertidigt blevet en duo, og det gør dem bestemt ikke svagere. Faktisk tværtimod får man nok indblik i hvem, der var komikhjernerne i Drengene Fra Angora, for Pretzmann og Tolsgaard leverede et show helt i Angora klassen. Uden man overhovedet savnede Simon Kvamm.

Intet genbrug
 Det indeholdt alle de velkendte ingredienser. De kvalitetsbevidste og underholdende akustiske popsange – vel at mærke helt nye sange, ikke noget genbrug – med upassende lumre og samfundskriti- ske tekster, samt de perfekt ramte typeparodier. Eksempelvis svenskeren, der tror at to danske mænd der køber et sommerhus kunne være bøsser, typer der synes Danmark er alt for lille og flygter til byer som Berlin og New York, selvironiserende parodier på de to herrer selv og endda en drilsk hyldest til tredjemanden Simon Kvamm.

Annonce

Små glimt fra Angora
 Mellem hver sang, fortalte de sangenes og deres egne historie med veltimet underspillet tør komik, som de to herrer mestrer. Og naturligvis dukkede de velkendte figurer fra Angora også op i små glimt, dog uden det blev for meget. Det var derimod et perfekt krydderi på et ellers originalt comedy show, der på trods af den velkendte opskrift, fremstod friskt, sådan at det ikke bare var Angora genbrug, men nærmere en videreudvikling af konceptet. Intet mindre end genialt. En skam salen kun var lidt over halvt fyldt, for det fortjente et kæmpe publikum.

Humor på højt niveau
 Med sig havde de Per Worm, der varmede op og gav støtte på enkelte numre. Worm kan bedst beskrives som hvis Iron and Wine (det hedder den sangskriver jeg snakker om) lavede covernumre af Sebastian, Allan Olsen og Jacob Hausgaard. Worm synger og spiller som en drøm, et simpelt udtryk der alligevel fremstår så stærkt at man bare bliver suget ind, og leverer tekster fuld af humor, der negler hvor lam danskheden kan være, men skrevet så intelligent, at det fremstår alt andet end plat eller bare lalleglad. Worm spiller en klassisk Western American Singer-Song- writer (new folk mener jeg det hedder) og især hans fordanskning af Johnny Cash’s “I hear my train is coming” negler danskheden perfekt og er bare et suverænt nummer. For hvordan kan man forsøge at ramme den outlaw stemning Cash præsenterer, når DSB er forsinket og man har Facebook? Og man aldrig har skudt en mand i Reno, men kun fået en flad på Jomfru Ane Gade?
Jeg hørte fra nogen, at det skulle være noget lort jeg skulle se. Til den person må jeg bare sige: Du har da ufattelig dårlig smag, hvis du synes det her var noget lort. For det var altså både humor og musik på højt niveau. Kom endelig igen, alle tre. Og tag da også gerne Kvamm med. Og Rødovre: mød op for pokker!

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top