Annonce


Nygift: ”Nu glemmer han aldrig datoen”
bryllup_gift_12.12-2.jpg
Foto: Red.
12.12.12 12.12.12 er en speciel dato, og det fik i går syv par til at sige ja til hinanden på rådhuset.

Der var amoriner i luften på Rødovre rådhus i går. Datoen 12.12.12 er helt speciel, og landet over stod giftelystne par i kø for at blive mand og kone på den specielle dato. På Københavns Rådhus blev over 170 par viet. På Rødovre Rådhus var der knap så meget trængsel og alarm. Her sagde syv par ja til hinanden.

Svend Erik Hansen og Anne Lise Rasmussen var et af de par, der havde valgt at blive gift den 12. december 2012.

Annonce

”Nu glemmer han aldrig datoen,” lød det med et smil på læben fra Anne Lise Rasmussen i minutterne inden hun sagde ja til Svend Erik i Kommunalbestyrelsessalen på rådhuset.

Ikke noget særligt
Den 12.12.12 afslutter rækken af datoer, der har tre ens cifre efter hinanden. I løbet af de sidste 10 år, har datoer som 03.03.03, 07.07.07 og 09.09.09. været ekstremt populære bryllupsdatoer. På Rødovre Rådhus har man i de løbet af det sidste årtier viet mange par på de specielle datoer, men områdeansvarlig i Borgerservice Helle Vorborg fortæller, at interessen har været dalende i de senere år.

”09.09.09 var et stort år med mange bryllupper på rådhuset, men i de senere år har vi ikke oplevet den helt store interesse,” fortæller hun.

Der er stadig håb for par, som ikke blev gift i går, om at finde en speciel dato at blive gift på. Til næste år vil den 7. september nok blive en populær bryllupsdato. 7.9.13 skal nok blive en lykkebringende start på et ægteskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top